Gå til hoved-indhold
Den flotte andenplads ved Sailing Champions League, hvor de fire bedste teams fra hvert land med en national sejlsportsliga er inviteret, kunne få selv en sindig nordjyde til at løfte hænderne i vejret. Foto: Sailing Champions LeagueKapsejlads
Den flotte andenplads ved Sailing Champions League, hvor de fire bedste teams fra hvert land med en national sejlsportsliga er inviteret, kunne få selv en sindig nordjyde til at løfte hænderne i vejret. Foto: Sailing Champions League

Frederikshavn vinder sølv ved Champions League i Rusland

Nordjyske sejlere sikrede et flot dansk resultat ved sejlernes Champions League, hvor teamet endda lå forrest undervejs. Finalen sejles til september i Italien.

Af Sara Sulkjær |

Sejlsportsligaens overlegne førerhold, Frederikshavn Seahawks, har ikke blot fundet bådfarten i de hjemlige farvande.

I weekenden deltog nordjyderne i sejlernes Champions League i Rusland, hvor de sikrede sig en flot andenplads blandt nogle af verdens allerbedste J/70-besætninger. 

Dermed er Frederikshavn kvalificeret til finalen 22.-24. september, hvor de 15 bedste hold fra de to kvalifikationssejladser samt værterne og de forsvarende mestre mødes i italienske Porto Cervo. 

Førte på andendagen

Var stævnet sluttet én dag tidligere, havde det dog været med et endnu flottere dansk resultat. Her lå sejlerne fra Frederikshavn helt i front med flere førstepladser på pointtavlen. 

Tyske Norddeutscher Regatta Verein blev dog for hård en modstander på sidste stævnedag. Med flere førstepladser snuppede de førstepladsen fra danskerne, mens de lokale sejlere fra Saint Petersburg Yacht Club sikrede sig den sidste podieplads.  

Også Ligaholdet fra Kerteminde havde fundet vej til Rusland. En samlet 16. plads blandt de 21 startende er dog ikke nok til at udløse en finalebillet til fynboerne. 

KDY og Hellerup sejler anden kvalifikation 

Alligevel er der endnu mulighed for at se flere danske sejlere i finalen. Når den anden kvalifikation 1. til 3. september sejles i Schweiz, bliver det nemlig med KDY og Hellerup på startlinjen. 

Den hjemlige Sejlsportsliga tager hul på sæsonen 25. til 27. august i Aarhus, hvor 1. division mødes, mens 2. division stævner sammen weekenden efter, fra 2. til 3. september. 

Se video fra weekendens sejladserne i St. Petersborg herunder: 

<iframe src="https://www.youtube.com/embed/kD9j8mXL1nc?ecver=2" width="600" height="423" frameborder="0" style="position:absolute;width:100%;height:100%;left:0" allowfullscreen></iframe>

Motor
content-loader
content-loader
content-loader