Gå til hoved-indhold
Arbejdet med Jernbanebroen ved Aalborg trækker ud. Foto: ArkivfotoKort Nyt
Arbejdet med Jernbanebroen ved Aalborg trækker ud. Foto: Arkivfoto

Broproblemer i Limfjorden: Skibe skal passere på 11 min.

Mellem 12.52 og 13.03 kan skibstrafikken sejle gennem Jernbanebroen. Planen var ellers, at broen skulle åbne 8. januar efter halvanden måneds restaurering.

Af Sara Sulkjær |

Først ville Jernbanebroen i Aalborg være lukket i halvanden måned frem til 8. januar. Nu betyder en softwarefejl i et nyt maskineri, der hæver og sænker broklappen, imidlertid, at arbejdet med broen trækker yderligere ud.

Lodserne mangler mænd

Heldigvis er det dog endnu muligt at åbne broklappen manuelt, hvilket betyder, at skibstrafikken kan passere mellem 12.52 og 13.03 hver dag. 

Det er dog, ifølge Jacob Hansen fra Skive Shipping, slet ikke nok. Der er nemlig lodspligt gennem broen og i visse tilfælde, har lodserne ikke haft mand nok til at betjene de skibe, som ville igennem. 

- Her, hvor vi forhåbentlig er på slutningen af besværlighederne, kan man godt fundere lidt over, hvorfor de relevante myndigheder, politikere og styrelser accepterer en sådan lang indskrænkning af den fri bevægelighed for skibsfarten, fortæller Jacob Hansen til Maritime Danmark.  

Banedanmark håber at finde en løsning indenfor 14 dage. 

Kilde: Maritime Danmark

Motor
content-loader
content-loader
content-loader