Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Her er det mere stille i Aarhus, men i går var der hård fralandsvind. Arkivfoto: Troels Lykke

SUP-surfere i Egå var uden redningsvest i hård fralandsvind

11 elever fra Egå Ungdoms-Højskole måtte tirsdag reddes på land i en større redningsaktion med to helikoptere og flere redningsbåde.

Af Troels Lykke |

Tirsdag kom elever fra Egå Ungdoms-Højskole og en instruktør fra airpilates.dk i store problemer, da de blev overrasket af kraftig fralandsvind ud for Egå Marina og kom i havsnød.

Ingen af dem bar redningsvest, skriver Stiften.dk

- Det er korrekt. Alle havde våddragt, men ingen redningsvest på, siger Claus Elberth, der er major og vagtholdsleder hos Forsvarets Operationscenter.

Han fortæller, at redningsaktionen tog 50 minutter i alt, en hurtig aktion hvilket skyldtes et vidne på land, der reagerede straks, vedkommende så, at eleverne kom i problemer.

- Fra vi fik 112-opkaldet til helikopteren var i luften i Aalborg, gik der et minut. Vi er heldige med, at vandet er nogenlunde varmt og at et vidne reagerede så hurtigt, for det kunne have udviklet sig, hvis de havde ligget i vandet i længere tid, siger Claus Elberth.

Drev rundt 500 meter ude

Da helikopteren fra Aalborg ankom til Aarhus Bugt, lå eleverne i vandet omkring 500 meter fra kysten, og da Forsvarets Operationscenter ikke vidste, hvordan situationen ville udvikle sig, blev der straks tilkaldt en helikopter fra Skrydstrup.

- Helikopteren kan kun hente én person op ad gange, og da vi på det tidspunkt ikke vidste, om der var både i nærheden, ville vi have en ekstra helikopter til. Men heldigvis lå de stadig centreret i vandet over et begrænset område, så vi kunne holde øje med dem alle, fortæller vagtholdslederen til stiften.

Læs også her i Stiftstidende om surfmiljø i Aarhus, der raser over at det var uansvarligt at tage på vandet.

Kilde: Aarhus Stiftstidende

Motor
content-loader
content-loader
content-loader