Gå til hoved-indhold
Udstyr
Isotak X Hydrovision hætte fra Zhik.

Zhiks nye tøjserie til langtur vinder fornem pris i Amsterdam

Zhik's nye serie, Isotak X, har vundet prisen, DAME Award for tøj ved METS 2017 i Amsterdam. Isotak X er en serie, målrettet langturssejlads, og som kan benyttes i alle slags vind- og vejrforhold.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Zhik's nye Isotak X Ocean Sailing kollektion har netop vundet DAME Award for tøj ved METS 2017, i Amsterdam, Holland.

Det er andet år i træk at Zhik imponerer DAME juryen, ved at bringe offshore-sejlere en ny tilgang til oceanwear design. Kollektionen vil være til salg fra december 2017.

Isotak X er resultat af et omfattende udviklingsarbejde med Dongfeng Race Team og team AkzoNobel, som i øjeblikket sejler Volvo Ocean Race.

Godt beskyttet mod vind og vejr

Kollektionen omfatter den nye Hydrovision hætte, med klare sider, så sejleren har et bredere udsyn, men stadig er godt beskyttet mod vind og vejr. Hætte og krave kan desuden udskiftes, så det passer til forskellige vejrforhold.

Designet til at udvide sejleren synsfelt, giver den nye Hydrovision også god beskyttelse. Den kan nemlig dække næsten hele ansigtet mod vand.

Hætten og kraven kommer med Zhiks innovative PFD-kompatible formgivning, for at undgå bulk rundt om halsen. Kraven har også en aftagelig og justerbar ansigtsskærm med Hydrobase termisk fleeceforing. Hætten kan også fjernes, men sidder ellers let tilgængelig bag hovedet.

Ideel mulighed

Zhiks R&D manager Tom Hussey forklarer:

- Zip on/zip off systemet tillader at udskifte hætte og elefanthue. Vi har eksperimenteret med dette koncept i et par år, og Volvo Ocean Race holdene har givet os den ideelle mulighed for at udvikle og perfektisere systemet. En vigtig fordel er, at besætningerne kan bære en smock og drysuit hver, som kan tilpasses til at bæres på tværs af forskellige temperaturer, vind og bølgeforhold. Det hjælper dem med at spare vægt ombord, ved at bære mindre tøj, siger Tom Hussey.

Forbedret komfort og holdbarhed

Zhik har udviklet en kompatibel Neopren elefanthue og en Avlare elefanthue, som kan lynes på smock og drysuit. Avlare elefanthuen er lavet at Zhik's unikke, letvægts, vandafvisende stof, hvilket gør den ideel til hovedbeskyttelse, når forholdene er varme og med meget vind og vand.

Både Neopren- og Avlare elefanthuen tilbyder fuld ansigtsbeskyttelse med næseformning for at muliggøre behagelig vejrtrækning.

Nakke- og manchetpakningerne har det nye Reziseal-system med forbedret komfort og holdbarhed. De er lavet af polyurethan og strækkeligt materiale, der er konstrueret i en blød, meget strækkelig vandtæt forsegling.

Reduktion af vægt

Tom Hussey forklarer:

- Reziseals er rigtig holdbar, er mindre tilbøjelig til at nedbryde og har længere levetid. Ud over at give tilsvarende vandtæthæd som latexforseglinger, er de også væsentligt mere behagelige at bære, især i lange perioder, siger Tom Hassey.

Andre innovationer i Isotak X-serien omfatter jakkens dobbelt lynlås system. Ud over den største lynlys, er der en seperatur 'relief' lynlås, der er let at få adgang til, og kan betjenes med en hånd. Dette øger sikkerheden, og betyder at besætningen stadig har en hånd til båden.

Tøjkollektionen er optimeret for alle Isotak X produkter for at reducere den totale mængde af sømme, som igen reducerer vægten.

Den nye Isotak X serie er fremstillet af Zhik's Isotak-stof, der har vist sig at være fire gange mere vandtæt end andet stof der anvendes til sejltøj. Det viser en undersøgelse lavet af Royal Institute of Technology i Melbourne.

Den nye Avlare elefanthue kan lynes af og på Zhiks drysuit.

Nakke- og manchetpakningerne har det nye Reziseal-system med forbedret komfort og holdbarhed.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader