TrygFonden donerer lysende redningsstiger til 'sort-plet-havne'
TrygFonden er klar med en selvlysende redningsstige, som fonden fra 2018 ventes at donere 100-150 eksemplarer af om året til havne landet over, fortæller Marina News.
Stigerne vil blive sat op på steder, som statistisk viser sig at være 'sort-plet-havne', hvor risikoen for at falde i vandet er ekstra stor.
To forskellige redningsstiger
Det nordjyske firma SeaSafe sendte i 2016 en anden lysende stige på markedet. TrygFondens stige vil ikke blive sat til salg.
Håbet er at starte en proces ligesom som med hjertestartere, hvor TrygFonden satte fokus på, hvordan hjertestartere kan hjælpe ofre med hjertestop. Efterfølgende har private og offentlige myndigheder opsat et meget stort antal hjertestartere for egne midler.
Der er også en beretning fra landets største lystbådehavn, Svanemøllehavnen, som måske skal flyttes væk, mens der bygges en tunnel gennem havn.