Gå til hoved-indhold
Ulykken fandt i eftermiddag sted i nærheden af Vorupør. Foto: Google MapsKort Nyt
Ulykken fandt i eftermiddag sted i nærheden af Vorupør. Foto: Google Maps

Jolle sejlet ned i Nordjylland af 20-tons fiskekutter

Far og søn var i færd med at hive garn op, da deres seks meter lange jolle blev påsejlet af kutter. Sønnen er fløjet til hospitalet.

Af Sara Sulkjær |

En far-søn-tur endte helt galt ud for Vorupør, Nordjylland, i eftermiddags. Kl. 16.50 bliver den mindre jolle, som de to befandt sig i, således påsejlet af en 20 ton tung fiskekutter. 

Kunne være døde 

Mens faren kan nøjes med chokket, ser det tilsyneladende anderledes alvorligt ud for sønnen:

 - Den unge mand har fået et hovedtraume, og det har været voldsomt. Vi vælger derfor at sende vores egen helikopterlæge med på hospitalet, forklarer vagtchef Claus Elbert til Ekstra Bladet. 

Tilsyneladende skal de to fiskere dog blot være glade for, at det trods alt ikke endte værre: 

- De kunne være blevet slået ihjel, fortæller Benny Bak, stationsleder på Redningsstation Vorupør, således til TV Midtvest. 

Kilder: Ekstra Bladet og TV Midtvest

Motor
content-loader
content-loader
content-loader