Ekspert: Drop den faglige stolthed og tal hverdagssproget

”Det var en fantastisk tur. Først krydsede vi mod nordbøjen, stagvendte til styrbord halse, og satte spileren, da vinden til sidst løjede lidt af.”

En beskrivelse, der klinger sødt i enhver sejlers øre, men som for arbejdskollegaen eller skolelæreren lyder som det rene sludder. Det er et faktum, enhver sejler bør have øjnene rettet imod, når udefrakommende skal lokkes med på sejlerbølgen: 

- Man skal tale det sprog, andre snakker. Også selvom man føler, at det går ud over ens faglighed. Der er meget faglig stolthed og meget nørderi i sejlsporten. Det er en hæmsko, der er farlig, forklarer kommunikationsekspert My Gaarde Andreassen. 

Misforståelser kan opfanges

For at sejlsporten har noget særligt at byde på, er Gaarde Andreassen ikke et øjeblik i tvivl om. Netop de nørdede detaljer og stoltheden er med til at binde sejlerne sammen og skabe et stærkt fællesskab i klubhusene og på vandet, mener hun. 

Men arbejdskollegaen eller skolelæreren, der primært har begået sig i det lokale fitnesscenter, står af, når du i glade - og faglige - termer beretter om fantastiske sejlture og derefter opfordrer dem til selv at prøve sejlerlivet af.

De har intet grundlag for at kunne identificere sig med de velmente beskrivelser, hvilket ellers er et afgørende element og en stor fordel i face-to-face-kommunikationen: 

- Den personlige kommunikation giver en direkte feedback-mulighed. Vi kan nå at opfange misforståelserne eller se, hvis den anden keder sig. På den måde kan vi grave info frem, der er interessant for den anden og rette ind efter det, fortæller My Gaarde Andreassen til minbaad.dk. 

Ofte er det netop det stærke fællesskab, der skal graves frem, påpeger eksperten. Et fællesskab, som de fleste drømmer om og kan identificere sig med uanset baggrund.

Det vigtige mål

Om formålet med den personlige kommunikation netop skal være at lokke flere danskere på havnen er dog vigtigt at fastslå, inden den ivrige sejler eller klub kaster sig over den målrettede, personlige kommunikation. 

Et formål, som således lige så vel kan omhandle et velfungerende og udbytterigt samarbejde med sponsorer eller kommunen. 

Derfor arbejder My Gaarde Andreassen ud for følgende model, når den personlige kommunikation skal finpudses: 

1. Vi skal kende formålet, inden vi går i gang

2. Vi er sandsynligvis ikke de eneste med dette formål. Hvad er vi oppe imod?

3. Udveksling af tegn. Ordene, vi bruger, betyder nødvendigvis ikke det samme for os, som for dem vi siger dem til

40 % vil være frivillige

Også de frivillige kræfter er et oplagt mål for den personlige kommunikation. Faktisk går hele 40 % af danskerne, som endnu ikke deltager i en frivillig aktivitet, ifølge Gaarde Andreassen, med en indre drøm om et frivilligt arbejde. 

Men det er ikke kreative Facebookkampagner eller et opslag i den lokale ugeavis, der får de frivillige til at melde sig på banen. I stedet må klubberne aktivt møde de kommende frivillige. 

- Det er bare sværere for Mette at sige nej, hvis Henrik spørger hende ansigt til ansigt. Danskere, der drømmer om at blive frivillige, har brug for at blive spurgt, understreger kommunikationseksperten. 

My Gaarde Andreassen og makkeren Jacob Fanth finder fredag vej til Dansk Sejlunions klubkonference i Vingsted, hvor de vil fortælle mere om den personlige kommunikation. Få yderligere info her.