Signe drøner ind i betonbro før tur fra Bermuda
Det er nu 10 døgn siden, vi forlod Bermuda med kurs mod Azorerne. Vi startede med at sejle ind i betonbro med 70 gæster som tilskuere, fortæller Signe Storr fra Atlanterhavet via satellit-telefon.
Vi har fået at vide, at vi, som det ser ud nu, skal regne med at skulle sejle for motor 3-4 dage ind til Azorerne pga. Azorer højtrykket, så vi forsøger at spare på de 180 liter diesel, vi har med.
Ind til nu har vi både haft dage med meget vind, men vi har også haft dage næsten helt uden, og hvor vi ikke turde sejle for motor.
Vi vurderede, at vi hellere ville drive i starten af turen med en viden om, at der kommer vind, end at drive 100 sømil fra Azorerne og vide, at der ikke kommer vind. Men derfor er det alligevel temmelig demotiverende at drive baglæns af kursen!
Servicebroen i Town of St. George ligger inde i et hjørne af et bassin, og Henrik ville dreje båden rundt, så vi lå med stævnen ud af, når vi skulle derfra igen.
Drøner ind i betonbro
Capibara vender dog ikke på en tallerken, så da han kunne se, at vi ikke kunne nå rundt inden betonkajen, satte han båden i bakgear.
Problemet var bare, at Capibara ikke bakkede, så vi fortsatte i stedet frontalt ind i servicestationens betonkaj foran 70 frokostgæster på naboliggende restaurant! Jeg stod oppe i stævnen og kunne se metal, der blev bøjet og hvidt støv, der stod op som en sky om stævnen, idet vi ramte kajen.
Var det virkelig enden på denne sæson? Da båden var bremset, hoppede jeg i land og fik trukket båden rundt, ind til de forskrækkede medarbejdere fik fundet ud af at hjælpe mig med at fortøjer den til kajen.
Både Henrik og jeg var rystede. Var gearkassen virkelig gået i stykker og havde det resulteret i, at vi nu havde fået et hul i båden, minutter inden vi begav os mod Europa?
Ingen kom til skade
For det første kom ingen til skade, og vi var ikke sejlet ind i en anden båd, men i en betonkaj. Selvom indehaveren af servicestationen klagede lidt, så var skaderne på betonvæggen begrænsede (og vi var i så fald ikke de første, der havde gjort ligedan).
Dernæst var gearkassen ikke gået i stykker alligevel. Vi mistænker, at Henrik er kommet til at sætte den i frigear, idet han satte den i bakgear, hvilket virkelig burde være umuligt, men ting sker.
Og sidst med ikke mindst, så skete der ikke noget med skroget. Det hvide puds, jeg så, da vi ramte kajen, kom fra betonen og ikke fra glasfiberen. Det eneste der skete var, at stiverne på det rustfri ståludhæng blev bøjet.
Nem reparation
En nem reparation og til sejladsen kun en skønhedsfejl. Ankeret, der også havde taget noget af stødet, fik vi hjælp til at tage ned af nogle venlige danske sejlere, der netop kom forbi i deres gummibåd.
De undersøgte samtidig skroget, og kunne fortælle, at skroget slet ikke havde ramt betonkajen. De måtte dog hen og kigge flere gange, da jeg blev ved med at spørge, om de nu var helt sikre!
Hvor lang skal tur være på Altanten?
I skrivende stund glider Capibara roligt af sted og har ind til videre sørget for en behagelig tur. Lige nu diskuterer vi blot, hvor lang den tur skal være, og vi har bedt Chris Parker om at vurdere, hvordan vejret vil være, hvis vi fortsætter direkte til England.
Vi ved, at vi ikke vil have vind omkring Azorerne, men vil der være mere vind, hvis vi fortsætter til England?
Vi regner med at få svar i morgen, hvorefter vi ved, om vi kun mangler 10 dage ind til Azorerne, eller vi stadig har 18 dage til søs til England.
Signe
Turen hjem går via Azoerne.
Duoen har nu haft deres båd i Miami, men det er slut nu.