Weiskvist går fra Elvstrøm Sails til Nyborg Marina
Kapsejler og tidligere salgsdirektør hos Elvstrøm Sails, Per Weiskvist, skal nu lede Nyborg Marina, der skal moderniseres for 90 mio. kroner.
Og i Nyborg Kommune er man glad.
Plan til 90 mio. kroner
En ny helhedsplan for Nyborg Marina omfatter blandt andet opførelsen af nye klubhuse og renovering af to eksisterende klubhuse, en totalrenovering af servicearealet inklusive nye kraner og slæbested, en forskønnelse af promenadeområdet, en ny dækmole ved indsejlingen, en ny gæste-pier ved Havnepladsen og anlæg af en vandhave i jollebassinet.
Endvidere skal der arbejdes videre med realisering af et multibassin, hvilket skal ske med ekstern støtte fra fondsmidler og lign.
Planen ønskes realiseret over en 4 årig periode med en samlet investeringsramme på ca. 90 mio. kr.
Allerede i 2016 blev serviceanlægget, dækmolen, vandhaven og renovering af de to klubhuse sat i gang. I 2017 igangsættes byggeri af nye klubhuse, havnekontor m.m. på baggrund af en ny lokalplan for området, skriver Nyborg Marina.
Nyborg Marina skal udvikles. Foto: Troels Lykke
Per Weiskvist ses her i sin Visione 6, som han købte kort tid før han deltog i Palby Fyn Cup. Foto: Troels Lykke