Fiskere stod i vand til halsen - reddet i land ved Stensnæs
Redningsbåd fra Sæby reddede i nat to fiskere. Fiskerne var fanget på stenrev ved Stensnæs, og stod i vand til halsen.
Af Maria Ravn Jürgensen |
Kort før midnat gik det galt for to strandfiskere. Fiskerne var gået ud ved Stensnæs ved Voerså syd for Sæby i Nordjylland iført waders for at bjærge garn.
Mistede orienteringen
I mørket mistede de to fiskere orienteringen, og da de gik mod land, blev de fanget på dybere vand. Pludselig stod de i vand til halsen.
Sæby Redningsstation kom hurtigt til undsætning med redningsbåd og redningsbil.
De kolde og våde fiskere blev sejlet ind til land.
- Fiskerne var kolde og rystede oven på oplevelsen, men ellers ok, skriver Sæby Redningsstation på deres Facebook-side.
Læs mere om redningen her.