Gå til hoved-indhold
De seks bedste Finnjollesejlere efter DM-stævnet i Nykøbing Sjælland. Nr. 2 fra venstre er Otto Strandvig med pokalen. Foto: FinnjolleklubbenKapsejlads
De seks bedste Finnjollesejlere efter DM-stævnet i Nykøbing Sjælland. Nr. 2 fra venstre er Otto Strandvig med pokalen. Foto: Finnjolleklubben

Strandvig vinder DM i Finn - kun ét point mellem nr. 2. og 3

Med 40 point til sølvet vinder Otto Strandvig DM i Nykøbing Sjælland overlegent. Svend Erik Molbech snød Michael Staal på sidstedagen, og vinder sølvet med minimal margen.

Af Sara Sulkjær |

Otto Strandvig, der i sidste weekend fik 2. pladsen ved svenskernes mesterskab, fortsatte den gode stime, da Danmarks bedste Finnjollesejler skulle kåres i Nykøbing Sjælland. 

Med seks førstepladser i ti sejladser og hele 40 point ned til 2. pladsen var det en overlegen KDY-sejler, der i dag kunne løfte pokalen på stævnets sidste dag.

Tog sølvet på sidstedagen

Anderledes spændende var kampen om sølvet. Allerede fra stævnets første dag indtog Michael Staal fra Dragør Sejlklub 2. pladsen ved stævnet, som han stædigt fastholdt på andendagen. 

På tredje og sidste stævnedag gik den dog ikke længere. Dagens friske og springende vind fra vest viste at passe Svend Erik Molbech bedst. Med en 4-6-7-serie erobrer han Staals andenplads og kan dermed tage sølvet med hjem til Hellerup, mens Michael Staal må nøjes med bronzen. 

- Det har været fantastisk. Dejligt at være tilbage. Jeg gjorde comeback sidste år, men i år var endnu bedre, forklarer Svend Erik Molbech, der er en af de tilbagevendte Finnjollesejlere fra 1980'erne. 

Forhold til topkarakter

I feltet var også udenlandske sejlere, hvor særligt svenske Lars Edvall fandt sig godt til rette i dansk farvand. En 4. plads blev det til for sejleren. 

Som de øvrige deltagere kunne han nyde godt at de frivillige i Nykøbing Sjælland Sejlklubs afholdelse af stævnet, der mødte ros fra såvel sejlere som klubformand: 

- Forholdene i Nykøbing Sjælland er perfekte. Selve afviklingen af sejladser, catering på land osv. er til topkarakter, fortæller formand, Jens Kristian Andersen, til Finnjolleklubben

Motor
content-loader
content-loader
content-loader