Jeanneau 57 - største båd på Ishøjs flydende
Tempo Baadsalg stiller med stor fransk båd med fire kahytter, når Ishøj Båd- og vandmesse starter fredag 1. september. Se hvad du får for 3,7 mio. kroner.
En af udstillerne er Tempo Baadsalg, der også arrangerer udstillingen. De stiller med den største båd, nemlig en Jeanneau 57 Yachts.
Fire kahytter
Henrik Jørgensen, direktør for Ishøj-forhandleren forklarer om båden.
- Denne store sejlbåd har masser plads om læ. Det er en af de største både i Jeanneau's eksklusive yacht-serie. Båden har stort cockpit, komfortabelt til afslapning og god plads til håndtering under sejlads. Den er indrettet med 4 kahytter. Helt fremme i stævnen en crew-cabin til 2 personer med fælles toilet/bad med en gæstekahyt til 2 i separate køjesenge.
Fremme i båden er der også masser af plads.
- I stævnen er en dobbelt kahyt med eget toilet og bad. Owners rummelige cabin er placeret agter med stor dobbeltseng, sofa og skrivepult. Der er også eget toilet og bad med separat badekabine. Hydraulisk rulleforsejl, elektriske spil og multiinstrumenter på begge rat-konsoller, watermaker, generator og TV, forklarer Henrik Jørgensen til minbaad.dk.