Jena i lære som VO 65-rorsmand
Godt nok er Jena Mai Hansen rorsmand på en 49erFX, hvor hun er regerende verdensmester med Katja Salskov-Iversen, men derfor er der alligevel et stort skridt op til at styre en VO 65er.
29-årige Jena Mai Hansen, tidligere lærerstuderende, fortalte i oktober, at hun styrede en del på hendes fire timers vagter, men da hun steg på i Lissabon mod Cape Town fik hun styret meget lidt på V0 65eren.
- Jeg har grindet en del, forklarede hun til minbaad.dk, før hun strøg fra Cape Town og nu midt på Det Indiske Ocean får hun roret engang imellem, fortælles der i videoen i toppen af artiklen.
Når der styres bliver den pågældende rorsmand bedømt helt præcist via en computer, fortalte Jena tidligere.
- Efter en time begynder tallene at blive dårlige, når man er træt, og derefter skifter man rorsmand, så vi sørger for, at der hele tiden styres optimalt, forklarede Jena i Alicante.
Vestas-båden er lige nu nummer tre i feltet, 109 sømil efter førende Mapfre, der med Dongfeng er alt for stærke og sejler i deres helt egen liga. Her er bådene lige nu
Årets sejlerfoto, mener Kim Specht fra Ringkøbing om dette våde billede, fortalte han på minbaad.dks facebook-side. Foto: Vestas 11th Hour Racing