Gå til hoved-indhold
Besætninger fra sejlsportsligaen samt svenskere deltog også i træningen. Foto: Sejlsportsligaen.Kapsejlads
Besætninger fra sejlsportsligaen samt svenskere deltog også i træningen. Foto: Sejlsportsligaen.

18 J/70ere trænede på Øresund - med svenskere

I søndags deltog 18 både ved vintertræning arrangeret af KDY. Blandt deltagerne var svenske besætninger samt besætninger fra Sejlsportsligaen.

Af Maria Ravn Jürgensen |

18J/70ere var i går på vandet på Øresund til vintertræning, arrangeret af KDY. Både danske og svenske både deltog, ved den tredje søndagssejlads, ud af i alt 4.

Svensk deltagelse

Normalt er det de danske både som står alene for deltagelsen, men i år har to både fra Halmstad også været med til søndagstræningerne.

Det fortæller Nynne Desiree Ammundsen fra Sejlsportsligaen.

Dog er det ikke første gang at de svenske naboer fra Halmstad deltager i vintertræningen. Det bliver nok heller ikke sidste gang, hvis man spørger Michael Ahlberg fra Halmstad Segelsällskap:

- Vi synes det er et meget godt arrangement og er meget tilfreds hidtil - vores beskedne placeringer til trods. Vi synes det er meget godt, at vi får en kapsejladsforsamling i Øresundsregionen. Vi håber det fortsætter, og ser dette som en god træning til Åbne Svenske Mesterskab i 2018 i Halmstad. Vi håber på mange danske deltagere, det er kun 1,5 timer fra Skovshoved, siger Michael Ahlberg.

Halmstad arrangerer i 2018 det Åbne Svenske Mesterskab, hvor de også håber på dansk deltagelse. Læs mere om stævnet her.

Effektiv træning

Der er også flere af de danske besætninger fra Sejlsportsligaen som deltager i søndagstræningerne, både på tværs af forskellige klubber og med deres oprindelige hold.

Fra et af ligaens nyere hold lyder det:

- Fordi de er korte og intensive så der bliver stort fokus på at lave gode manøvrer, og fantastisk at møde et felt på 10 andre både. Det er mange gange mere effektiv træning end at ligge alene i sin egen klub og sejle mod større kølbåde.

Der er afslutning i klubhuset på Skovshoved Havn næste søndag efter sidste og fjerde afdeling af vintertræningen.

Der er allerede fastlagt søndagstræninger for næste år. Tilmelding her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader