Ny Dehler 34 til Assens
Sidste år blev der i Danmark solgt under 20 nye sejlbåde, ifølge minbaad.dks oplysninger. I år ser det bedre ud, erfarer vi fra flere forhandlere.
Dehler 34 kommer til Assens. En sejler derfra byttede nemlig sin Folkebåd ind i handlen og lagde en sum penge, hvorefter han kunne sejle fra Aabenraa i en spritny Dehler 34.
- Salget af nye både i Danmark var lavt sidste år (under 20, red.), men vi har nu både leveret nye Dehler og Hansebåde til Danmark. Og denne Dehler 34 vi har leveret skal bruges til aftenkapsejladser og tursejlads i Assens, fortæller Henrik Reese fra Reese Marin til minbaad.dk.
Godt Boat Show for forhandlere
Bådforhandleren havde en god udstilling på Boat Show i Fredericia. Det samme kunne Dansk Marine Center og X-Yachts også bekræfte, hvad angår solgte sejlbåde.
Med den gode udstilling i Fredericia ser det ud til at bådsalget i Danmark i år vil overstige 20 sejlbåbåde, mener bl.a. Henrik Reese.
Dehler 34 gøres sejlklar af bådebygger og sælger Michael Hohmann før levering. PR-foto