NADJA SCHOU LAURIDSEN, JURIST I TÆNKETANKEN EUROPA, skriver bl.a. i Politiken i dag:
8. MAJ KUNNE denne avis berette, at »Forbud mod vandscootere blev fejet til side for at tækkes varernes frie bevægelighed«.
Dagen efter kunne man på tv2.dk læse, at Dansk Folkeparti mente, at dødsulykken tidligere på måneden kunne være undgået, hvis ikke EU-Domstolen i 2010 havde pålagt Danmark at tillade vandscootere.
Endelig skrev Jyllands-Posten i sin leder 10.5. under overskriften ’Dødssejlere uden ansvar’, at »efter en EU-dom blev forbuddet erklæret ulovligt, og siden har vandscootere hver sommer terroriseret badegæster«.
EU bliver udlagt som syndebuk, men historierne holder ikke vand. På den måde minder vandscooterhistorien om tidligere lakridspibe- og kanelsneglehistorier, hvor EU-fordomme blev luftet i pressen – i strid med fakta. Men denne gang er det faktisk værre.
TO KVINDER har på tragisk vis mistet livet. Derfor burde Politiken, TV 2 og Jyllands-Posten være ekstra omhyggelige med at få fakta på plads.
Politiken har endda givet den fuld gas på følelsesregistret og illustreret sorgen med et billede af blomster på kajen.
Man mærker desværre hensigten, når man i artiklen læser, hvordan de danske sikkerhedsbestemmelser »oprindeligt« beskyttede badende og sejlere, og så kom EU og fejede det hele væk med tvang og henvisning til fri bevægelighed.
Det er meget misvisende. EU har ikke tvunget Danmark til at sætte varernes frie bevægelighed før ønsket »om at beskytte badende og sejlere mod risikoen for at blive ramt af hensynsløse vandscooterejere«.
Intet sted i hverken EU-dommen fra 2009 eller Højesterets dom fra 2010 er der belæg for den påstand.
Tværtimod står der direkte i EU-dommen, at EU-retten »ikke er til hinder for nationale retsforskrifter, der af miljøbeskyttelseshensyn forbyder brugen af vandscootere udenfor de udpegede vandveje [...] på betingelse af, at de kompetente nationale myndigheder er forpligtede til at træffe iværksættelsesforanstaltninger med henblik på udpegning af vandområder udenfor de offentlige vandveje, hvori vandscootere kan anvendes«.
Det, EU-Domstolen fastslår, er, at en forbudsordning sådan set kan være et udmærket værktøj til at beskytte miljøet og menneskers og dyrs sundhed.
En sådan ordning skal dog være fulgt af en pligt til at udpege områder, hvor sejlads er tilladt, selvfølgelig forudsat at sejlads ikke udgør en fare i de områder.
DANMARK HAVDE før 2012 en lignende ordning. Der var et generelt forbud mod sejlads med vandscootere på søterritoriet, men ordningen gav mulighed for, at kommunerne udpegede områder, hvor sejlads generelt var tilladt.
Der har altså aldrig været tale om et absolut forbud mod vandscootere i Danmark. Allerede dengang var der da også flere tusinde vandscootere her i landet.
Problemet med den danske ordning var, at den blev administreret særdeles restriktivt i kommunerne. Der var i 2010 kun udpeget to mindre områder i Grenaa og Københavns Nordhavn.
Forbuddet var altså unødvendig omfangsrigt. Det var det, Højesteret anfægtede i sin dom i 2010, hvor det blev anført, at ordningen gik videre end nødvendigt for at sikre de påberåbte hensyn til mennesker og miljø.
Men den sagde altså ikke, at en generel forbudsordning med dispensation inden for fastsatte områder i sig selv var problematisk.
Læs hele indlægget i Politiken.dk
Kilde. Politiken
Kort Nyt
