Gå til hoved-indhold
125 A-Cat's er samlet i Polen. Her ses Peter Boldsen fuldt koncentreret, billedet er dog ikke fra dette VM. Foto: Peter BoldsenKapsejlads
125 A-Cat's er samlet i Polen. Her ses Peter Boldsen fuldt koncentreret, billedet er dog ikke fra dette VM. Foto: Peter Boldsen

A-Cat: Paasch ude af top-10 ved VM - opdatering

Svær VM-dag for danskerne, der bestemt ikke nød de svære vindforhold. Også bedste dansker Thomas Paasch var udfordret, og ligger nu nr. 14. VM nu slut, opdateringer 25.8. kl 15.47

Af Sara Sulkjær |

Let vind fra forskellige retninger udfordrede de danske sejlere ved A-Cat'enes VM, der sejles i polske Sopot. 

Thomas Paasch, der ellers havde kæmpet sig ind i top-10, måtte se sin flotte placering forsvinde i de svære vindforhold med en 32-27-28-serie. Dermed ligger danskeren på en 14. plads inden de sidste to VM-sejladser fredag. 

Bøjland rykker 

Også Lars Schrøder og Peter Boldsen havde det svært, og ligger henholdsvis nr. 43 og 56. 

Eneste danske lyspunkt var Tom Bøjland, der formåede at sejle lidt fra konkurrenterne med en 42-13-33-serie. Det bringer ham til en samlet 27. plads i guldfeltet. 

Dermed er der for såvel Paasch som Bøjland et godt stykke til australieren Steven Brewin, der har lagt sig suverænt i spidsen. Han har ni point til stævnets 2. plads og 11 til 3. pladsen. 

Dansker nr. 8 i sølvfeltet

I sølvfeltet er Danmark ligeledes repræsenteret, hvor Frank Lavrsen fra Kaløvig Sejlklub er bedste dansker på 8. pladsen. Med 25., 18., og 23. plads i dagens sejladser kan han bestemt være tilfreds inden VM's sidste dag. 

Den sidste dansker i Polen, Morten Kohlenberg fra SYC, ligger nr. 52, ligeledes i sølvfeltet. 

Opdatering 25.8:

Tom Bøjland informerer:

Så er VM slut - grundet 25 knob og vindspring på op til 50 grader mente arrangørerne at det med rette var for farligt at sende os på vandet.

Australieren Steve Brewin vandt sikkert med 2 unge polakker på 2-3 pladsen.

De danske placeringer var lidt mere sekundere, men vi har en ide om hvor problemet ligger - generelt er vindgrænsen for hvornår de bedste kan foile et par knob lavere en os og det giver nu en hvis forskel om du sejler 20 knob eller 10 knob i 4 m/s.

Derudover kan det også tydeligt mærkes at der er nogle der er 1 år længere fremme end os mht. upwind foiling.

Vi har også en ide om hvad der skal til - optimering af foils og træning og så skal vi nok gi den gas til næste VM der sejles i Australien, fortæller Tom Bøjland fra Polen.

Se resultater fra stævnet her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader