Gå til hoved-indhold
Fra venstre mod højre ses de tre medaljetagere Julie Erhardsen, Kaløvig Bådelaug, Søren Johnsen, Skive sejlklub og Kristian Præst, Kaløvig Bådelaug. Foto: Søren JohnsenKapsejlads
Fra venstre mod højre ses de tre medaljetagere Julie Erhardsen, Kaløvig Bådelaug, Søren Johnsen, Skive sejlklub og Kristian Præst, Kaløvig Bådelaug. Foto: Søren Johnsen

Tre medaljer ved EM i europajolle trods uvante forhold

EM for europajolle masters og juniorer er netop sejlet i Biscarrosse, Frankrig. Danmark fik tre medaljer med hjem, to af guld og én af bronze. I morgen sejles DM i Skive.

Af Maria Ravn Jürgensen |

De danske europajolle sejlere er netop hjemvendt fra EM, som i år blev afholdt i Biscarosse, Frankrig. Danskerne kunne tage tre medaljer med hjem.

Søren Johnsen fra Skive sejlklub vandt guld ved EM for masters.

Kristian Præst fra Kaløvig Bådelaug kunne efter en stabil serie kalde sig europamester for juniorer (drenge).

Julie Erhardsen fra Kaløvig Bådelaug leverede også en stabil serie, der rakte til en bronze-medalje for juniorer (piger).

Vanskelige forhold

EM bød på svære forhold med springene vind, erfarne Søren Johnsen fra Skive forklarer

- EM for masters bød på alt fra let til lidt hårdere luft, og med lange vindspring på 40 grader, var det en udfordring.

Søren Johnsen var træner for de 11 danske juniorer der deltog ved det efterfølgende junior EM, og der var fokus på teknikken

- Vi sejlede på en sø med ferskvand, hvilket betød at båden lå tungere i vandet end vi er vant til i saltvand. Det gav udfordringer, så vi havde meget fokus på teknikken, samtidig med at der var meget let vind, forklarer han.

Et minuts stilhed

Paul Depoorter, formanden for det Internationale Europajolle forbund, bad under junior-stævnet om ét minuts stilhed for ofrene for terrorhandlingen i Barcelona. Dagen blev sejlet med det spanske flag på halv.

Jørn Erhardsen, holdleder under EM, udtaler

- Det var meget rørende og højtideligt at se de unge sejlere stå der og virkelig tage det alvorligt, siger Jørn Erhardsen.

DM i Skive

Fra fredag 25. august til søndag 27. august afholdes DM for europajoller i Skive, som samtidig er årets første ranglistestævne. Her er Søren Johnsen på hjemmebane, og kan bruge sine erfaringer.

- Jeg tager en sejlads ad gangen, og tager ikke på vandet uden at give den gas, siger Søren Johnsen.

Resultater fra EM i Frankrig kan findes her

 

Danmark stillede med ialt 12 sejlere til junior- og masters EM for europajoller. Foto: Søren Johnsen

Motor
content-loader
content-loader
content-loader