505-es til 420-VM med søn i Australien
Jan Saugmann, tidligere verdensmester i 505, har nu sat sig selv i trapezen, mens sønnen Theodor styrer 420er ved Australsk Mesterskab til 64. plads, før VM i Fremantle.
Af Troels Lykke |
Team Saugmann (søn og far) har den forløbne uge deltaget i Internationalt Australsk Mesterskab for 420 joller i Fremantle, hvor der lige nu er sommer.
Stævnet fungerer som opvarmning for det nært forestående VM som også sejles i Freo, og har derfor haft deltagelse af nogle af verdens bedste 420 besætninger.
Højt niveau hos unge sejlere
Jeg må sige at niveauet hos disse unge mennesker er ret højt. Specielt Spanien, Frankrig, Australien og New Zealand skiller sig ud i toppen af resultat listen, Sådan skriver Jan Saugmann i en mail til minbaad.dk. Han forklarer videre.
Den lille danske delegation bestående af Theodor og Jan Saugmann, med Theodor ved roret og farmand på wiren, havde en lidt hård start.
Theodor som har tilbragt de sidste seks måneder i Australien på High school, har sejlet lidt 420 lokalt i Adelaide, men har f.eks. aldrig sejlet hård skæring med spiler i frisk vind, som der er rigeligt af her i Freo.
Ikke gastet siden 1992
Jan har på den anden side ikke sejlet som forgast siden 1992. Så odds var lidt imod os, og vores kunden rakte da heller ikke til at kvalificere til Gold Fleet, så finale dagen sejlede vi i Silver fleet.
På denne dag følte vi dog at vi fik brudt en del af koden, og var rigtig tilfredse med dagens resultater (20, 7, 11) i den friske vind, op til 13 m/sek.
Nummer 64 - ikke prangende
Samlet blev det til en placering som 64 ud af de 95 startende både. Måske ikke prangende, men vi er på rette vej, og der er stadig nogle dage til VM starter ;-)
Jan Saugmann
Masser af vind i Fremantle.