Jena positivt overrasket over ny podieplads til Vestas
- Vi er et meget ungt hold og vi forventede ikke at starte så godt ud, fortæller Jena Mai Hansen fra Vestas 11 th Hour Racing, der var 3. båd i mål i Cape Town i Volvo Ocean Race.
Den første etape, fra Alicante til Lissabon vandt holdet og nu kom holdet på podiet.
- For os fortsætter det med at være en proces. Vi prøver at blive hurtigere gennnem vandet og fintuner vores beslutningsprocesser, og heldigt for os så fortsætter det indtil juni, så vi har stadig meget tid, siger skipper Charlie Enright i aftes, da han gik i land på V&V Waterfront i Cape Town.
Halvanden time efter Dongfeng
Jena og holdet kæmpede indædt med hurtige Dongfeng, der havde ført sejladsen det meste af tiden, kom cirka halvanden time før i mål, kan man se på Volvo Ocean Race-hjemmesiden
- Det har været en gigantisk mulighed for at evaluere vores setup, vi har lært en masse og har gjort store fremskridt, siger den meget erfarne, britiske navigatør Simon Fisher, der blandt andet før har været navigatør for Bouwe Bekking, da de sejlede i Telefonica Blue.
Denne gang kom Bouwe Bekking og Team Brunel på en fjerdeplads, efter de en kort periode ellers førte feltet, men de satte alt over styr, da de gik i skjul i stealth mode i 24 timer, hvor de røg fra 2. til 4. pladsen, efter en nordligere kurs mod Sydafrika.
Jena: Drømmestart for os
Jena Mai Hansen ,den 29-årige verdensmester i 49erFX og debutant i Volvo Ocean Race, sammenfatter oplevelsen således.
- Vi kæmper hårdere så snart vi kan. Vi er et meget ungt hold, og forventede ikke at starte så godt. Det har været en drømmestart for os. Holdet arbejder virkelig godt sammen, vi vil kæmpe for mere, siger en dødtræt Jena Mai Hansen.
Den anden danske gast, Nicolai Sehested fra AkzoNobel, sejler stadig og ser ud til at snuppe en 5. plads.
Sådan så det ud i aftes, hvor den dansk-amerikansk flagede båd gik over mållinjen. Foto: Pedro Martinez/Volvo Ocean Race - se video af Jenas ankomst:
<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/LinrVd-onWo" frameborder="0" gesture="media" allowfullscreen></iframe>