Aarhus Sea Shop i Egå får nu stor butik
- Siden Aarhus Sea Shop fik nye ejere og flyttede fra Aarhus til Egå i efteråret 2015, har der været vækst i forretningen, fortæller butiksejer Allan Madsen, der satser på teknisk sejlertøj.
Nu er firmaet flyttet 100 meter til et langt større og lysere lokale. Aarhus Sea Shop flytter fra gården i Gåseagervej 12 til facaden i Gåseagervej 14 og bliver nu pludselig synlig fra den parrallelle Grenåvej.
Udvidelse af butiksarealet bliver med fire en halv gange.
Det nye butikslokale på små 500 kvadratmeter giver plads til at sejlerjakker, sejlerbukser, sejlerstøvler, våddragte, jollestøvler, svømme og redningsveste med videre kan vises endnu bedre frem.
Teknisk sejlertøj
Firmaet satser især på sejlertøj til jolle- og kølbådssejlere.
- Vi oplever tit at vores kunder kommer kørende langvejs fra Nordjylland, Fyn og Sjælland. Når vores kunder har valgt at køre fra for eksempel Svendborg til vores butik i Egå for at købe sejlertøj skal det være en oplevelse, siger Allan Madsen.
Redningsveste tages også alvorligt.
Der manglede endnu at komme facadeskilt på den nye butik.
Aarhus Seashop går op i teknisk sejltøj. Bundmaling og bådudstyr kan man købe i Egå enten i Netbaad eller AFI Marine.
Efteråret 2016 har Aarhus Sea Shop fået forhandlingen af de populære joller fra engelske RS Sailing. Det har betydet en massiv udvidelse af lagerkapaciteten af joller og tilbehør til joller.