Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Bred røv, men tag ikke fejl. Comanche er i front i den store australske sejlads. Foto: © Beth Morley / www.sportsailingphotography.com

Sydney - Hobart med drama i starten - se nu video og forstå

Efter syv timer og 40 minutters sejlads fører 100 fods LDV Comanche, der efter en luv-læ situation i starten har protest mod favoritten Wild Oats. 102 både sejler 628 sømil.

Af Troels Lykke |

100 fods bådene LDV Comanche, Wild Oats XI og InfoTrack bliver de tre, der kommer til at kæmpe om hvem, der kommer først til Hobart i den 72 år gamle sejlads.

Det er det, der tæller, langt mere end hvem der vinder på et handicap-mål.

Rekorden i 628 sømil-sejladsen er sat af Perpetual LOYAL, der lød på ét døgn, 13 timer og 31 minutter.  

Det meste af Australien følger nøje sejladsen, der har vist sig at være farlig, hvor flere tidligere er druknet i stormende kuling, bølger og strøm i Bass Strædet syd for Australien, hvor man sejler mod Hobart.

Rødt protestflag - men ingen 720er

Der er observeret et rødt flag på LDV Comanche, der fører sejladsen. Protesten skulle være opstået lige efter starten, hvor Wild Oats skulle have vendt for tæt på LDV Comanche.

Nu afslørende video

Se America's Cup-sejler Jimmy Spithill fra LDV Comanche råbe af Vild Oats i denne video af episoden, hvor Wild Oats ser ud til at kunne blive disket, da de vender alt for tæt, da de kommer på bagbord halse.

Men Wild Oats XI’s navigator, Ian Burns, forklarer ifølge Sail-World.com, at man ikke så sig nødsaget til at tage en 720 graders straf.

Flere tusinde tilskuere fulgte starten, se galleri fra Brisbane Times. Her foto fra Carlo Borlinghi/Rolex

Her kan du følge bådene - se også starten her:

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/wkY1yJlKDSw" frameborder="0" gesture="media" allow="encrypted-media" allowfullscreen></iframe>
Motor
content-loader
content-loader
content-loader