Gå til hoved-indhold
Det er fortsat uklart, præcis hvad man leder efter, eller hvem som har sendt signal om hjælp, oplyser TV 2. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Det er fortsat uklart, præcis hvad man leder efter, eller hvem som har sendt signal om hjælp, oplyser TV 2. Foto: Troels Lykke

Opdateret: Nødraketter ved Bornholm - eftersøgning nu indstillet

Søværnet er i gang med en massiv eftersøgning i Østersøen øst for Bornholm, efter tre skibe omkring midnat har set fire nødraketter på himlen. Kl. 13 har Forsvaret indstillet eftersøgningen.

Af Troels Lykke |

Omkring kl. 13 blev eftersøgningen indstillet fra dansk side, efter at der natten til torsdag var spottet nødraketter ved Bornholm. 

Skulle nødstedte mod al sandsynlighed befinde sig i vandet, vil disse nemlig være at finde i den polske del af Østersøen, hvorfor den polske redningstjeneste fortsætter eftersøgningen, oplyser Forsvaret til TV 2.

Eftersøgning hele natten

Det vides endnu ikke, hvad man har ledt efter ved Bornholm. Det oplyser Værnsfælles Forsvarskommando til TV 2 Bornholm.

- Den første raket blev set 00.09, og eftersøgningen har været i gang hele natten, oplyser presserådgiver Søren Lindhardt.

Sverige og Polen deltager

Syv skibe, to helikopter og et fly fra Hjemmeværnet deltager i eftersøgningen. Desuden er et ottende skib på vej til området for at assistere, oplyser Søren Lindhardt.

- Det er et stort område, som de kigger i. Vejret er godt, så der er god sigtbarhed. Man bliver ved, til at man finder noget, eller man finder det overvejende sandsynligt, at der ikke er noget at finde, siger han.

Også en svensk redningshelikopter har i løbet af natten deltaget i eftersøgningen, ligesom Polen har indsat et skib til at søge i den polske del af Østersøen.

Kilde: TV 2 Bornholm

Motor
content-loader
content-loader
content-loader