Wild Oats smadrer rekord men protest truer
Kort før mål sejlede den slanke Wild Oats forbi den brede dame, Comanche. Rekord i Sydney-Hobart blev slået med over fire timer, men Comanche har protest mod Wild Oats.
En rekord som danske Nokia før har været indehaver af med en VO 60er, styret af Stefan Myralf i 1999.
Wild Oats rekord i år lød på et døgn, 8 timer og 48 minutter, da de i Hobart krydsede mållinjen ved Castray Esplanade klokken 21.48 lokal tid.
Slår rekord med fire timer og 42 minutter
Den 100 fods australske båd slog dermed den hidtidige rekord med fire timer og 42 minutter. Tidligere rekord blev sat af Perpetual LOYAL sidste år i tiden et døgn, 13 timer og 31 minutter.
Det er 9. gang at Wild Oats kommer først i mål og tredje gang, at de slår rekorden i den 72 år gamle sejlads, hvor 102 både startede.
Protest lurer
Comanche havde ført det meste af turen over, men i let vejr strøg Wild Oats forbi den amerikanske Comanche, der inden for seks timer skal afgive protesten i sejladsen.
Wild Oats og de tyve mand, der set fra minbaad.dks side, risikerer i den grad at blive disket for denne hændelse, hvor de vendte for tæt på Comanche, lige efter starten i Sydney.
Alligevel fejrede Wild Oats sejren med Mumm Champagne.
Comanche førte til kort tid før mållinjen, hvor den smallere Wild Oats kom forbi. Foto: Carlo Borlenghi
Bådene i sejladsen må højst være 100 fod, og det er Wild Oats. Foto: Carlo Borlenghi