Gå til hoved-indhold
Indsatser der handler om, at have en rød tråd fra junior til ungdom med trænerudvikling.Kort Nyt
Indsatser der handler om, at have en rød tråd fra junior til ungdom med trænerudvikling. Foto: Nicolas Brandt Hansen

Klubber løfter sportslig udvikling af unge

Dansk Sejlunion ønsker med sin talentstrategi sammen med klubberne at skabe lokale sportslige udviklingsmiljøer. Første klub har skrevet under på en samarbejdsaftale.

 

 

Af Lone Thorup |

Et af målene med Dansk Sejlunions talentstrategi er, at sportslige udviklingsmiljøer skal skabes, hvor atleterne opvokser og tager deres ungdomsuddannelse.

Det er målet, at der i 2025 er 25 klubber som arbejder indenfor konceptet ”klub med sportsligt udviklingsmiljø”, som danner rammen for samarbejdet mellem klubberne og Dansk Sejlunion. Det skriver sejlsport.dk

Dansk Sejlunions indsats overfor klubberne ligger i en analyse af deres nuværende klubmiljø, med henblik på få skabt et samarbejde omkring de udfordringer klubben står med.

For nogle klubber er det mindre indsatser, mens det for andre kan være længerevarende indsatser.

Indsatser der handler om, at have en rød tråd fra junior til ungdom med trænerudvikling, træningsplanlægning eller fysisk træning samt rådgivning omkring en travl hverdag med skole, sejlads, familie og venner.

Yachtklubben med som den første klub

Yachtklubben Furesøen har som den første klub underskrevet en samarbejdsaftale med Dansk Sejlunion som en klub med et sportsligt udviklingsmiljø.

Dette skete søndag den 18. december, da Dansk Sejlunions sportschef Thomas Jacobsen mødtes med klubbens formand Gert Eriksen samt klubbens øvrige frivillige ledere.

”Yachtklubben Furesøen har tidligere været Talentcenter, og det har været målet for Dansk Sejlunion, at samarbejdet omkring den sportslig udvikling af unge skulle fortsætte på Furesøen. Derfor er det er glædeligt, at klubbens bestyrelse har taget positivt imod de forandringer den nye talentstrategi har ført med sig,” siger Thomas Jacobsen til sejlsport.dk.

Flere klubber på vej

Siden opstartsmødet for sports- og talentnetværket den 1. november, hvor klubkonceptet for ”klubber med sportsligt udviklingsmiljø” blev præsenteret, har der været en række tilkendegivelser fra klubber som ønsker at være med. Seks klubber er for nuværende i proces omkring at lave en samarbejdsaftale.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader