Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Dansk EM-bronze i hus til Bo Petersen. Foto: Anders Lund

Bo Petersen vinder OK-EM bronze - sejlads aflyst

Der blev målt gennemsnitsvind på 13 m/sek. og 16 i pustene, derefter skød baneleder Kim Elmegaard EM af efter to timers udsættelse. Ung norsk E-jolle sejler vinder. Opdateret kl. 15.27.

Af Troels Lykke |

Det fusede desværre ud i ingenting i dag i Faaborg, da der skulle være sejlet sølv og guldfinale i dag for 130 joller.

Men vinden var på 13 m/sek. og 16 i pustene. OK-klassen tillader 14 m/sek. i gennemsnit, men baneleder Kim Elmegaard vurderede alligevel at det var for meget vind.

De fleste vi har talt med på havnen er tilfredse med aflysningen. Men den norske vinder af EM, 22-årige Lars Johan, mente nu godt man kunne have sejlet.

- Jeg havde trænet i det vejr, siger han tørt, men tilføjer samtidigt, at det kunne være en sikkerhedsrisiko i det for nogle, men jeg er glad for sejren, siger nordmanden, der før har vundet VM i Europajolle to gange.

Ville gerne sejle om det

Nummer to i feltet, 36-årige Charlie Cumbley fra Southampton, var bedst både torsdag og fredag, men altså ikke lov til at sejle om guldet. Han sluttede med to point mere end nummer et.

- Det var måske lidt tidligt at skyde sejladsen af, men sådan er det bare, men det var en skam at vi ikke fik en guldfinale, det ville have været rart, siger Cumbley, der til dagligt er chef for North Sails One Design til joller og mindre kølbåde.

Lettet Bo Petersen

Bo Petersen er glad da vi møder ham.

- Jeg er mere end lykkelig for bronzen. Jeg havde kun en halv procents chance for at få guld eller sølv, men kunne let sætte bronzepladsen til, da jeg kun var tre point foran svenskeren (tidligere verdensmester Thomas Hansson-Mild, red.), forklarer 54-årige Bo Petersen, der til dagligt er arkitekt.

Det vakte især varme følelser at bronzen kom i hus på sejlerens tidligere hjemmebane.

- Jeg er stolt over at Faaborg Sejlklub har leveret over forventning. De har især lagt kræfter at at så mange tilskuere kunne komme gratis på vandet, og at der blev sendt fra vandet inde på land via storskærm, forklarer Bo Petersen.

Nummer fire Thomas Hansson-Mild fra Sverige ville gerne have sejlet om det i dag:

- Det var lidt tidligt at skyde sejladsen af, ved godt at guld og sølv var placeret til den unge nordmand og briten, men jeg ville gerne have sejlet om bronzen, men det har været en fantastisk uge, havde dog forventet mere sol, men jeg har tabt nogle kilo af at hænge, siger OK-verdensmester fra 2009, Hansson-Mild, der havde tre strafpoint mere end Bo Petersen.

Lars Johan lånte Green Sails og Strandberg Marine-jolle og vandt EM efter han havde sejlet en uge i OK-jollen for første gang. Det er aldrig tidligere set at en nordmand vinder et internationalt OK-stævne. Nu tager Lars Johan til Ungarn og sejler U-23 VM i Finnjolle.  Foto: Anders Lund

Charlie Cumbley fra Southampton tog EM-sølv. Sidste år knækkede han roret i sidste sejlads, hvor han ellers lå til at vinde, men sejren gik istedet til Bo Petersen. Til dagligt er Charlie one design-chef hos North Sails i Sydengland. Foto: Troels Lykke

Bo og Charlie lørdag eftermiddag. Foto: Troels Lykke

Se Anders Lund Foto fra EM

Slutstilling

Motor
content-loader
content-loader
content-loader