Gå til hoved-indhold
De to overdele med VOR-ruten er blandt de populæreste produkter i kollektionen, mener Allan Borch Madsen fra Aarhus Sea Shop.Udstyr
De to overdele med VOR-ruten er blandt de populæreste produkter i kollektionen, mener Allan Borch Madsen fra Aarhus Sea Shop.

Cool Volvo-kollektion: Læg trøje med ruten under juletræet

Gaven til sejleren, der har VOR-sitet blandt sine foretrukne internetfaner. Smart hoodie og t-shirt gør det let at følge ruten, mens også bælter og tasker er en del af årets kollektion.

Af Sara Sulkjær |

Mens Volvo Ocean Race-sejlerne hviler ud efter et hårdt ben fra Lissabon til Cape Town, kan de danske sejlere bruge tiden på at shoppe julegaver i årets VOR-kollektion. 

En flot kollektion bestående af t-shirts, trøjer, bælter, tasker og meget mere, der vil glæde enhver sejler, der har fulgt det mindste med i årets havsejlads. 

Giver overblikket 

Specielt trøjen og t-shirten med et overblikskort over ruten printet på fronten, er en sikker vinder juleaften, mener Allan Borch Madsen fra Aarhus Sea Shop: 

- Den er ret fed. Særligt det, at man har mulighed for at se ruten. Mange ved ikke rigtigt, hvor de sejler hen og tænker pludseligt, at: 'Nårh, så de sejler helt derover! Det var da grov', fortæller forhandleren til minbaad.dk. 

Tilmed er såvel t-shirt som hoodie i et blødt stof, der er behageligt at bære, ikke mindst i fritiden. T-shirten kan fås fra 348,00 kr., mens trøjen kan erhverves for 798,00 kr. 

Slip bukserne

Også de flotte bælter er værd at fremhæve. Foruden at bæltet let justeres, er det yderst praktisk at have ombord, for hvem har tid til at holde bukserne oppe, når spileren skal sættes? 

Med en pris på 248,00 kr. er bæltet, der fås i sort, rød og blå, en oplagt gave til den aktive sejler. 

Se hele Aarhus Sea Shops VOR-kollektion her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader