Ligaholdene dropper vinterpausen
Det varme sejlertøj er pakket i ligasejlernes tasker, når besætninger vinteren over kapsejler flere steder i landet. Det sociale og boathandlingen skal være i top til 2018-sæsonen.
Det sker blandt andet gennem træningsweekender de kommende måneder i både øst og vest.
Alle var med på idéen
Fem både havde fundet vej til byen, hvor der blev sejlet race af 12 minutters varighed, præcis som til ligastævnerne. De kendte besætninger fra Hadsund, Fåborg og naturligvis Horsens havde fundet vej til stævnet, mens også blandede hold mødte op for at opnå endnu mere viden om ligasejladsen:
- Idéen med stævnet var, at vi skulle vidensdele så meget som muligt om trim, boat-handling, sådan at alle kunne gå derfra med så meget som muligt. Det lykkedes virkelig godt, og alle var med på idéen, fortæller de begejstrede værter i en pressemeddelelse.
Andenplads til ligasejlere
Sejladserne og formatet havde så stor succes, at konceptet nu startes op igen. Håbet er at opbygge et endnu stærkere netværk omkring sportsbådene:
- Et netværk, der kan være med til at udvikle nye formater, så vi kan fastholde de unge. Der sejles korte op-og-ned-sejladser af 20 minutters varighed med høj intensitet, som man kender det fra Sejlsportsligaen. På den måde at meningen også er, at sejladserne kan bruges som træning til den kommende sæson, lyder det fra KDY’s Ingeborg Nielsen, der er tovholder på træningerne
De seje vintersejlere, der er med til at fremprovokere det voksende J/70-miljø, vækker stor glæde hos arrangørerne bag Sejlsportsligaen, der kun arrangerer ligasejlads fra maj til september:
- Det er godt at se, hvordan miljøet vokser, og hvordan at træningerne bliver dyrket både i øst og vest. Flere og flere både kommer til, og det er meget positivt, fordi det giver nye muligheder for både sejlerne og klubberne, forklarer Nynne Desirée Ammundsen fra Sejlsportsligaen:
- Ser man på tyskerne træner de oftest mere end os, velvidende at det også er anderledes i Tyskland, men holdene stormer også frem i ligasammenhæng, så vi glæder os til at følge de danske klubbers udvikling de kommende år, slutter hun.
Ligaholdet fra Horsens blev hædret med en flot andenplads i 'Nykredit Sailor of the Year’. Foto: Sejlsportsligaen