FD-VM: Bojsen-Møller på andenplads men kun til låns
- Vi har haft en super dag i ret let vind på 3-4 m/sek. og lavede en første og en anden i guldfeltet, fortæller Jørgen Bojsen-Møller fra VM i Italien.
Kan ikke forbedre sig
Alle både, der lå foran os i det samlede resultat, havde mindst én dårlig placering, så vi er rykket helt frem på andenpladsen i stævnet. Denne placering er dog kun til ”låns”, indtil sidste sejlads er sejlet i morgen.
Selv om vi skulle vinde i morgen, vil det kun betyde ét point, da vi så trækker andenpladsen, men desværre skal beholde dårligere sejladser fra kvalifikationsserien.
Derimod kan andre både komme af med en af dagens dårlige placeringer, men alt i alt en meget tilfredsstillende dag.
Stadig tyvstartet
Høringen involverede bl.a. repræsentanter for trackingsystemet, fordi det viste, at vi ikke var helt fremme i starten. Havde vi fået vores tredjeplads tilbage, var vi pludseligt igen blevet titelkandidater.