Gå til hoved-indhold
Årets Open Yacht ved Orust nær Göteborg blev en stor succes. Foto: Hallberg-RassyKort Nyt
Årets Open Yacht ved Orust nær Göteborg blev en stor succes. Foto: Hallberg-Rassy

Rekordmange købte båd og mad på Åbent Værft i Sverige

Gæsterne strømmede til Skandinaviens største bådmesse i Orust, hvor madsalget steg med hele 91 procent. Også flere handler blev underskrevet. Hallberg-Rassy åbnede dørene til deres værft.

Af Sara Sulkjær |

De jubler på Hallberg-Rassy-værftet, der i weekenden dannede rammen om Skandinaviens største bådudstilling, Open Yard

- Der har været et godt antal besøgende og endnu vigtigere; hver eneste der besøger Öppet Varv (åbent værft, red.) er virkelig bådinteresseret, fortæller en begejstret Magnus Rassy fra Hallberg-Rassy i en pressemeddelelse.

Gode udsigter til handler

Da det er gratis at besøge udstillingen, kan det være vanskeligt at gøre det præcise besøgstal op. Rettes blikket mod madsalget, er det dog tydeligt, at flere har lagt vejen forbi messen i år. Hele 91 % er madsalget steget under udstillingen i forhold til sidste år. 

Det var dog næppe maden, de mange besøgende kom for. På udstillingen kunne gæsterne nyde synet af 102 udstillede både fra ti lande, hvor bl.a. den helt nye Hallberg-Rassy 340 samt Vindö Rapid Commuter 32 havde verdenspremiere. 

- Der har været flere konkrete købsaftaler på messen end i flere år, og der er også vældig gode udsigter til handler efter messen, forklarer Magnus Rassy. 

Regn udenfor åbningstid

Også vejret kom arrangørerne fra Hallberg-Rassy-værftet til hjælp. Regnen faldt udelukkende udenfor messens åbningstid, hvilket var af afgørende betydning for udstillingen, der delvist foregår udendørs. 

I den kommende weekend er det ligeledes muligt at komme på udendørs udstilling på dansk grund, når Tempohuset i Ishøj åbner dørene til årets Ishøj Båd- og vandsportsmesse i morgen, fredag. Læs mere her

På messen kan de besøgende, foruden at se de hotteste nyheder fra bådbranchen, få et indblik i arbejdet på Hallberg-Rassy-værftet. Foto: Hallberg-Rassy

Motor
content-loader
content-loader
content-loader