Fræk start i Norge til VM i H-båd gav føring til Mads Korsgaard
En læ start i Sandefjord var så god for KDYerne Mads Korsgaard, Uffe Dreiser og Svend Jørgensen, at de kort tid efter kunne vende ind foran feltet på bagbord halse.
- Bådene blev sendt ud på bane A som ligger længst ude. Her prøvede vi i er par timer en del gange at få sat første sejlads i gang. Grundet manglende og springende vind lykkedes det ikke. Der var også en del strøm som drillede, forklarer Uffe Dreiser til minbaad.dk. Han gaster for Mads Korsgaard.
- Vi startede ved pin enden da vi i de mange forsøg havde set vi hurtigt kunne trække så langt frem at vi forhåbentligt kunne slå over på bagbord halse og sejle forbi hele feltet. Det lykkedes også og da vi også gerne ville over på højresiden af banen var vi glade for det lykkedes. Vi rundede toppen først og derfra sejlede vi frit i mål.
Kæntringer i anden sejlads
Det var en god idé for en regnbyge gav virkelig luft.
Et par både væltede på lænserbenet, men alle de danske både kom sikkert i mål. Denne gange med Claus Høj Jensen som 3, Mads Korsgaard som 4 og Ole Engblom som 5.
Mads Korsgaard ses her til højre i DEN 470. Billedet er fra DM i Bogense i år.