Gå til hoved-indhold
Det går bedre i København efter at vandscooter-sejlere nu får opsyn fra politiet. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Det går bedre i København efter at vandscooter-sejlere nu får opsyn fra politiet. Foto: Troels Lykke

Vandscooter-sejlere truede i København: Vi sænker din båd

Sådanne trusler er sejlere i København blevet truet med efter at de påtalte hasaderet vandscooter-sejlads, men efter politiet nu er synlige er problemet væk.

Af Troels Lykke |

Folketinget har vedtaget nye regler, hvor der er strammet op på vandscooter-sejlads. 

Blandt andet blev der fra den 1. januar indført et krav om førerbevis til en vandscooter, ligesom politiet fra den 15. maj fik bedre muligheder for at konfiskere fartøjer, herunder vandscootere og mindre speedbåde.

Det skriver TV2.

Ifølge formanden for HavneForum, Milan Rud Kronborg, har livet på vandet i København ændret sig voldsomt efter ulykken i 2017.

- Vi så stort set ikke vandscootere længere og folk, der sejlede hasarderende med speedbåde eller hurtigtgående motorbåde, stoppede næsten også med det samme.

Det skyldes ifølge ham, at politiet efter ulykken og i en tid, hvor der er kommet rigtig meget liv på vandet, kom meget mere på banen som følge af den kritik, der lød efter dødsulykken.

- Før ulykken skete, var det heller ikke lovligt at sejle på vandscooter i Københavns Havn, men der var ikke ressourcer til at håndhæve det. Det oplever vi på en helt anden måde nu – lige så snart solen skinner, er politiet til stede, og det gør en kæmpe forskel.

Men også selvjustits har ifølge Milan Rud Kronborg ført til, at folk langs vandet råber op, hvis de ser nogen med for høj fart.

Trusler om at få sænket sin båd

Milan Rud Kronborg fortæller, at situationen før ulykken var en helt anden.

- Vi oplevede vandscootere, der kom sejlende gennem Christianhavns Kanal og ødelagde de både, der lå her. Og hvis man tillod sig at gøre dem opmærksom på det, blev man mødt med trusler om at få sunket sin båd om natten. Den slags opførsel ser vi slet ikke længere.

Kilde: TV2

Motor
content-loader
content-loader
content-loader