Gå til hoved-indhold
Den 37-fods katamaran 'Surf Into Summer' sank 70 sømil fra Floridas kyst. Foto: US Coastguard.Kort Nyt
Den 37-fods katamaran 'Surf Into Summer' sank 70 sømil fra Floridas kyst. Foto: US Coastguard.

41-årig anklaget for at dræbe kone på 37-fods katamaran

Katamaran sank ud for Florida. Skipperen, en 41 årig mand, er nu anklaget for at smide hustruen i vandet fra katamaranen på deres bryllupsrejse. Han hævder det skete i en kollision.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Skipperen af en 37-fods katamaran, australsk-fødte Lewis Bennett på 41 år, er anklaget for at dræbe sin amerikanske kone på en katamaran,70 sømil fra kysten i Florida.

Ifølge statsadvokaten kastede skipperen den livløse krop overbord, og rapporterede derefter om kollision med efterfølgende vand i båden, skriver segelreporter.com.

Lækager forårsaget indefra

Bennett blev reddet af kystvagten da katamaranen "Surf Into Summer" sank. Ifølge segelreporter.com, hævder Bennet at have sovet under dæk, da kollisionen skete, og at katamaranen sejlede med autopilot.

Bennet siger at konen forsvandt, men havde redningsvest på sidste gang han så hende.

FBI tvivlede på Bennett's version, og undersøgelser viste at skroget tog vand ind fra to lækager forårsaget indefra.

Stjal fra yacht

Bennett var angiveligt på bryllupsrejse med sin kone og var på vej hjem fra St. Maarten i Caribien via Puerto Rico og Cuba.

Han havde stjålet guld- og sølvmønter til en værdi af 100.000 dollars på en yacht. De stjålne varer var blevet beslaglagt på skibet, og for denne gerning blev Bennett idømt syv måneders fængsel.

Efterforskerne beskylder skipperen for at ville have hurtig adgang til hans kones hus i Florida samt bankkonti.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader