Sejler var tæt på at dø under Sagitta 35-uheld

Intense blikke, der desperat søger langs havnekajen i Vindeby, Tåsinge. Hverken ved den væltede lastbil eller ved den halvt-sunkne Sagitta 35 gør de anspændte øjne holdt.

Det er synet af sejleren, der hjalp Peer Modal med at søsætte hans sejlbåd sidste onsdag, alle inderligt håber at få på nethinden.På kajen på præcis det sted, hvor sejlervennen tidligere hjalp, ligger lastbilens førerhus tungt placeret. Et førerhus, der lige så godt kunne have dræbt sejleren på stedet. 

Så galt går det heldigvis ikke denne onsdag. I stedet er sejleren, der ønsker at forblive anonym, under uheldet blevet skubbet i vandet, hvor lettede øjne efter dét, der føles som flere timer, endelig spotter ham. 

- Han er levende og kommer sandsynligvis over det med et ar i panden som eneste varige mén. Vi kunne have været til begravelse eller bisættelse i stedet. Det er vi alle taknemmelige for ikke er tilfældet, forklarer Peer Modal, ejer af Sagitta 35’eren, til minbaad.dk. 

En kraftig hjernerystelse, et ar samt en sygemelding er alt, sejlervennen tager med sig fra uheldet. Så forholdsvist heldigt slipper sejlbåden ikke. To sekunder tager det dagen efter taksatoren at begære båden totalskadet.

- Jeg kan ikke sidde hjemme i sofaen og tude over det. Vi må tørre øjnene og komme videre. Vores elskede sejlbåd, den er her ikke mere. Det må vi tage derfra, fortæller en fattet Peer Modal. 

Allerede sidste torsdag satte Sagitta 35’eren med en transportvogn under kølen kursen mod ophugning. Dagene som sejlbåd sluttede brat på et tidspunkt, hvor fribordet ellers skinnede om kap med solens stråler: 

- Den har aldrig været i bedre stand i de ti år, vi har haft den. Jeg havde brugt den sidste måned på at satte den i stand og havde poleret, til armene var ved at falde af mig, ærgrer Modal sig. 

Et manglende støtteben gjorde den grundige klargøring til skamme. Uden benet kunne lastbilen umuligt holde balancen, og såvel lastbil som båd tippede. 

En fejl, som både Peer Modal og vognmanden er klar over ligger hos sidstnævnte: 

- Det kan ske for enhver. Man kan også komme til at lave fejl i trafikken, som kan være skæbnesvangre. Jeg bærer ikke nag, det er synd for ham - selvom det er hamrende ærgerligt ikke at have sin båd, indrømmer den nu tidligere ejermand. 

Én ting kan Vindeby-sejleren glæde sig over. Forsikringsarbejdet går indtil videre som smurt, og en sum penge vil snart finde vej til bankkontoen. Hvor meget denne sum består i, vil sejleren dog ikke afsløre.  

Sikkert er det til gengæld, at pengene næppe vil kunne erstatte de minder og oplevelser, der for Peer Modal, hans hustru og to døtre nu ligger gemt i bådens skrog på en ophugningsplads langt fra Sagitta 35’erens rette element.

Alligevel har familien endnu ikke gennemsøgt de utallige brugtbådssites på jagten efter den nye drømmebåd: 

- Det vi har sagt er, at vi ikke vil gå ud og gøre noget overilet, forklarer familiefaren, som foreløbigt planlægger at bruge tid på at restaurere sin gamle Coronot 21 Daycruiser:

- Men det er ikke det samme, slet ikke. Det der med at sejle for sejl stille og roligt er ikke det samme som at sejle motorbåd, slutter Peer Modal, der på sigt håber igen at kunne sætte sejl i farvandet omkring Tåsinge.