Fartøjsgodkendelse gør det lettere at få lov til at bo i husbåd
Nu kommer Zunshine Living husbåde også med fartøjsgodkendelse. Du kan se husbåden i Vejle Lystbådehavn i weekenden 6. og 7. oktober.
Af Troels Lykke |
Med kystdirektoratets husbådsvejledning, kan de danske havne selv bestemme om der ønskes husbåde i havnen på op til 4,5 m i højden, og husbådene skal blot godkendes via en helt almindelig byggesagsbehandling.
- Som et led i Zunshine Living’s eksport strategi bliver alle husbådsmodellerne nu CE-certificeret som fartøjer, og det betyder at man kan vælge imellem BR18 godkendelse ved lokal kommune eller at husbåden er godkendt som fartøj, det forklarer Peter Poulsen fra Zunshine Living.
Overordnet betyder fartøjsgodkendelsen:
- At husbåden kan godkendes ift. bygningsreglementet (BR 18) ved lokal kommune, og kan derved opnå status som helårsbolig.
- Hvis husbåden teknisk godkendes som fartøj, så skal den lokale kommune ikke godkende husbåden. Det kan spare byggeansøgningen og en langvarig sagsbehandling, hvis gældende lokalplan skal laves om.
- Med fartøjsgodkendelse skal husbåden monteres med motorbeslag og styrestand. Der er ingen forskel i konstruktionen af husbåden. Det betyder samtidig også, at den fortsat tilhører typen af husbåde der er stationær i marinaen og at forsikringsselskabet normalvis skal godkende enhver flytning/sejlads.
- Der vil komme en beskeden merpris til bl.a. styrestand, motorbeslag og udgift til CE-certificeringen. Til gengæld sparer man byggesagsgebyr- og afgift, samt uvished om behandlingstid.
Weekend med åbent hus
I weekenden 6. og 7. oktober 2018 kl. 10-16 holder Zunshine Living åbent hus på udstillingshusbåden i Vejle Lystbådehavn.
Alle er velkomne til at komme og opleve husbåden, og tilmelding er ikke nødvendigt.
Zunshine Living teamet vil stå til rådighed for at besvare spørgsmål, give rundvisning og fortælle om mulighederne for husbåde i de danske lystbådehavne.
Udstillingshusbåden ligger på adressen: Stævnen 53, 7100 Vejle. Bro nr. 7.
Husbåden koster 2,2 mio. kroner, plus leveringsomkostninger. Båden er bygget flere steder i Danmark, men primært i Holstebro. PR-foto