Gå til hoved-indhold
Politiet fik i sommers leveret en ny båd fra Pro-Safe, der skal anvendes til patruljering. Foto: Pro-SafeKort Nyt
Politiet fik i sommers leveret en ny båd fra Pro-Safe, der skal anvendes til patruljering. Foto: Pro-Safe

DS vil have mere politi på vandet

Politiet skal tage patruljering mere alvorligt, mener Dansk Sejlunion. Dermed vil alle kunne færdes trygt, og fremtidige ulykker i havne- og strandområder kan undgås.

Af Sara Sulkjær |

Skal det fortsat være trygt at begive sig på vandet bør politiet være synligt til stede. Det mener Dansk Sejlunion med sejladschef Steen Wintlev i spidsen:

- Dansk Sejlunions budskab er, at politiet tager opgaven med at være myndighed på vandet alvorligt. At sikre, at alle kan færdes sikkert og trygt på vandet uden at genere hinanden. For det er jo egentlig bare dét, vi ønsker, forklarede Wintlev i formiddags til TV 2 News.  

Kunne have forhindret dødsulykke

En tydelig patruljering fra politiets side kan i sidste ende vise sig at være altafgørende - ligesom den meget vel kunne have været det i forbindelse med ulykken i Københavns Havn, der i sommers kostede to amerikanere livet. 

- Dét, vi efterlyser, er kontrol på vandet. For havde den været der tidligere, så havde ulykken måske heller ikke været der. Så vi er lidt bange for, at når der går et par år, så har man måske glemt denne her hændelse, og så oplever vi en ulykke igen, hvis ikke der er kontrol på vandet, mener Steen Wintlev. 

For selvom de hurtige sejlere siden ulykken har sluppet en smule på speederen, når de færdes nær andre sejlere, er det langt fra sikkert, at fartgrænserne holdes fremover, lyder budskabet. 

Kunne have forhindret dødsulykke

I øjeblikket arbejder regeringen derfor på et nyt lovforslag, der skal forhindre fremtidige ulykker til søs. Selvom et vandscooterkørekort, lovpligtig ansvarsforsikring baseret på objektivt ansvar og lignende initiativer har været på programmet, er det langt fra nok, mener unionen: 

- Det er Dansk Sejlunions klare opfattelse, at øget patruljering fra politiets side, herunder mulighed for at konfiskere fartøjer, er den bedste og mest effektive måde, hvorpå uansvarlige enkeltpersoners uagtsomme færdsel på vandet kan bremses, understreger Dansk Sejlunion i et høringssvar i forbindelse med lovforslaget. 

En påstand, som Søfartsstyrelsen ikke har valgt at omtale i deres kommentar til høringssvaret. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader