Gå til hoved-indhold
Sejlerne fra Bandholm på Falster kunne søndag stille sig øverst på podiet. Foto: Storm Photographia Kapsejlads
Sejlerne fra Bandholm på Falster kunne søndag stille sig øverst på podiet. Foto: Storm Photographia 

2. division: De nye hold tog podiepladserne i Frederikshavn

To nye ligahold sluttede på podiet i årets første stævne. Ét af dem, Bandholm White Eagles, dog med kendte ansigter fra sidste års 1. division, sikrede sig den samlede sejr.

 

Af Sara Sulkjær |

2, 1, 2, 1, 1, 2, 1, 1, 2, 1, 1 – der var ingen tvivl om, at 2. divisionsstævnet i Frederikshavn bød på perfekte forhold for Bandholm White Eagles. Holdet lavede weekenden igennem kun 1. og 2. pladser. 

Besætningen har brugt vinteren på at træne flittigt, og det giver nu pote for Bo Schulein, Ole Lindberg, Christian Torp og Peter Ammundsen. Således formåede teamet at holde føringen allerede fra lørdag aften til stævnets afslutning søndag eftermiddag. 

- Omgivelserne har været fantastiske og ligeledes vejret. Vores kommunikation har fungeret perfekt fra første sejlads, og det gav os lige lidt ro til at tænke på andre ting. Vi har fået en ny forgast, som vi har trænet med hele vinteren, og han kæmpede fra start til slut, fortæller skipper Bo Schulein i en pressemeddelelse. 

Går efter 1. division

”Vi vil videre til 1. division”. 

Så klart er budskabet fra stævnets nummer to, Sejlklubben Neptun-Vejle. Med otte point til førstepladsen er planen om oprykning klar hos teamet, der består af flere sejlere fra sidste års hold, herunder Troels Meldgaard, Nickolaj Søgaard Sørensen og deres crew. 

Det var ikke kun Vejle-sejlerne, der var sultne efter sejr til årets første stævne.

Ét af de andre nye hold i 2 . division med Peter Savnik fra Danmarks Tekniske Universitet - DTU, der sluttede på tredjepladsen, har således brugt weekenden på at regne ud, hvordan de sikrer sig guldet i slutningen af sæsonen.  

En plan, der blandt andet skal lykkes gennem spektakulær sejlads, fortæller teamet.

Der er da heller ingen tvivl om, at teamet - sammen med K.A.S., der sad fast i dommerbåden - stod for underholdningen, særligt i de sidste sejladser, hvor det spidsede til i kampen om podiepladserne.

Tætte sejladser

Foruden de nye hold fra Bandholm og DTU kom også Women on Water godt fra start i ligaen.

Holdet med Lærke Marie Sørensen, Caroline Heerema, Louise Kristine Christensen, Pia Bay og Sara Keir Wright fik over weekenden tre prikker og en samlet 7. plads: 

- Vi fik de tætte sejladser, vi håbede på, og den gode stemning var uovertruffen. Udover det var setup’et og de frivillige fantastiske. Vi glæder os til at komme igen, understreger Lærke Marie Sørensen.

Særligt lørdagens milde og rolige vejr kom de nye besætninger til gode, mens søndagens mere blæsende vejrforhold udfordrede flere af de nye J/70-sejlere.  

Ét af de hold, der fik gavn af de lidt hårdere vinde, var holdet fra Bogense Sejlklub. Med fire prikker i søndagens sejladser kunne fynboerne avancere til stævnets femteplads. 

Se alle resultaterne fra 2. divisionsstævnet her

Sejlerne fra Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub kom i tæt kontakt med dommerbåden. Foto: Storm Photographia 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader