Gå til hoved-indhold
Skipper Trine Palludan og gasterne Josefine Boel, Tina Schmidt Gramkov, Anne Sofie Munk-Hansen og Helle Ørum Ryhding er nu klar til finalen i Champions League. Foto: Sailing Champions LeagueKapsejlads
Skipper Trine Palludan og gasterne Josefine Boel, Tina Schmidt Gramkov, Anne Sofie Munk-Hansen og Helle Ørum Ryhding er nu klar til finalen i Champions League. Foto: Sailing Champions League

KDY-kvinder i Champions League-finalen efter aggressiv sejlads

Med en ottendeplads er det første danske hold klar til finalesejladserne. Der blev kæmpet hårdt i Italien, hvor et hjemmebanehold løb med sejren.

 

Af Sara Sulkjær |

Høj sol og 4-5 sekundmeter var på programmet i Italien, da den første af to semifinaler i Champions League i weekenden blev afholdt.

En semifinale, der resulterede i en finaleplads til KDY's rene pigehold. Med en samlet ottendeplads blev kvinderne samtidig det bedste nordiske hold på Sardinien. 

Tyvstart og luffeduel koster

Teamet lå ellers helt i front efter torsdagens indledende sejladser, men en tyvstart og en voldsom luffe-duel blev dyr. 

- Det har været tætte sejladser med både mulighed for comebacks, men også det modsatte. Der blev sejlet aggressivt - på en god måde - dog med opfordringer undervejs til at passe bedre på bådene, forklarer gast Josefine Boel til Sejlsportsligaen.

Bedst fra sejladserne slap i stedet det italienske Circolo della Vela Bari, der slutter øverst på podiet med i alt 11 prikker i 18 sejladser. 

Aggressiv sejlads

Ifølge KDY-kvinderne selv er der da også fortsat mulighed for forbedringer, inden finalen sejles den 30. august til 2. september i Schweiz:

- Vi har lavet gode starter og krydsben, men heldigvis er der også plads til forbedringer, da vi stadig har en del af at lære på lænserne - både hvad angår fart, men særligt også at positionere sig rigtigt, skriver Josefine Boel  

Hellerup Sejlklub havde ligeledes et team med i semifinalen i Italien. En 19. plads var dog ikke nok til at udløse en finalebillet til teamet, hvor kun de 14 bedste er kvalificeret. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader