Test af Jeanneau 440: Smarteste cockpit - plus Open 60er-skrog
Med walk around ind i cockpittet, og intelligente solsenge og tjekket skrog og løsninger, viser Jeanneau at man har tænkt ud af boksen og skabt årets turbåd 2018, valgt af BådNyt og europæiske blade.
Innovativ, blev båden kaldt i den internationale jury i European Boat of the Year, hvor båden i januar i år tog prisen blandt turbådene, hvor der er størst konkurrence.
Innovativ af flere årsager. For det første fordi skroget er gjort bredere fremme i skroget end på konkurrenterne, også i forhold til forgængeren Jeanneau 449, der er femten procent tungere end Sun Odyssey 440eren.
En lav vægt er nemlig centralt, hvis du vil skabe en båd, der stadig kan sejle, selvom båden har et bredere forskib.
De er kendte for at have fyldige stævne med stor bæreevne og stævnen er med til at øge skrogets stabilitet. Undervandsskroget er imidlertid mere V-formet og spidsere under vandlinjen og derved kan båden stadig krydse i bølger mod vinden.
Den brede stævn giver dermed plads til en stor forkøje. Men det primære, efter min mening, er nu at båden på 8,6 ton virker letdrevet med et krydsstel på 90,1 kvadratmeter og et godt greb i vandet er sikret med to ror. Antoine Chancelier fra Jeanneu er med under testen ud for Barcelona og han fortæller, og han fortæller under biminien, som er slået op på grund af regn, at værftet fik ti forskellige skrog fra designerne at vælge mellem. Lige fra klassisk til innovativt.
Han fortæller videre:
- Med det nye lettere skrog og rig, hvor vi også har en mere oprejst stævn. har vi fået længere vandlinje, otte procent mere volumen fremme i båden, der dog også er blevet otte procent dyrere, men vi mener det er det værd. Det vigtigste for Jeanneau-kunderne, ved vi fra undersøgelser, er komforten om bord, og den er steget med den mere plads, men efter komfort går sejlerne faktisk op i design som det næst vigtigste, derefter kommer sejlegenskaberne og til sidst prisen, lyder det fra Jeanneau.
Bommen er dog ikke lav og dermed farlig tilbage i cockpittet, da bommen peger op. Bingo. Den detalje tror jeg på bliver kopieret af de andre værfter.
En tredje ting, der gør båden innovativ, og som øvrige værfter helt sikkert også vil efterligne, er walk around dækket, hvor sidedækket sænkes ned mod cockpittet, hvor du bare kan gå ind i cockpittet uden at skulle træde på cockpitbænken.
Den brede kanal, du kan gå ind i cockpittet ad, betyder samtidig at du sidder helt ude og styre i siden, hvilket giver et frit udsyn frem. Dette walk around-koncept ses allerede på luksusbådene fra Wally, men nu også på værftsbåden Sun Odyssey.
Ryglænene på cockpitsæderne er høje og foran er der et praktisk multifunktionelt cockpitbord, hvor der tilbage er placeret en kortplotter og instrumenter til motor, mens der fremme er der plads til en fryseboks.
Helt agter i Sun Odyssey 440 er der en bred og dyb badeplatform, der er placeret 40 centimeter over vandet når den er foldet ud, hvilket gør det let at komme hurtigt op fra badestigen, der er placeret på badeplatformen.
Foto: Bertel Kolthof
Grebet i vandet var fint med to ror og rattet gik let, mens udsynet, som tidligere nævnt, er helt fantastisk, da man sidder helt ude i siden og styre båden. Ruftaget er samtidig lavt.
Som gast sidder du fint helt ude i siden, men også inde i cockpittet, hvor cockpitbordet fungerer som god støtte.
Båden var letdrevet og med et krydsstel på 90,1 kvadratmeter, sat på masten, der er 20,51 meter over vandoverfladen, er der rigelig trækkraft i Sun Oddyssey 440, hvilket giver den sejlglæde, som tursejlere også har krav på.
En turbåd er ikke noget, hvor man hurtigt skal sætte motoren til fordi båden er for sløv at sejle. Og fart det fik vi rigelig af da vi rullede det store Elvstrøm Sails code one ud på det 75 centimeter lange, permanente bovspryd.
Med 90 grader til vinden røg vi op på otte knob uden problemer. Sun Odyssey 440 viste samtidig at skroget og den relativt lave vægt, der f.eks. er mere end 1500 kilo under af flere af konkurrenterne, at linerne er hurtige.
Trægulvet på toilettet kan være en anelse svær at gøre rent, talte vi journalister om, og navigationspladsen i styrbord side er stor og fylder meget, men det kan mindst halvdelen af sejlerne lide.
Men ellers er det svært at være kritisk. Denne Jeanneau har mere varme, da man har valgt at bruge Alpi cedertræ. LED-lys under skabe og i siderne giver også hyggelig atmosfære.
Båden udemærker sig også ved store køjer, der er regulære på 2,0 meter lange og 1,6 meter brede.
To toiletter findes tillige og begge med separat bad. Der er med andre ord meget lidt at klage over på denne Sun Odyssey til 1,89 mio. kroner sejlklar, dertil skal lægges ekstraudstyr, hvis man ønsker bovtruster, cockpit med ryglæn, der kan foldes ud, kompositrat, teak på dæk, højere mast og Elvstrøm Sails med mylar og tafta-beskyttelse og andre ting.
Konklusionen er derfor at denne båd er vældig innovativ og derfor værdig vinder af European Yacht of the Year 2018.
Jeanneau Sun Odyssey 440
Længde overalt 13,39 m
Skroglængde12,65 m
Bredde 4,29 m
Dybgang 2,20 m
Dybgang alternativ1,60 m
Fok og storsejl 90,1 m2
Code 1 90,0 m2
Vægt u. vand og diesel 8,6 ton
Mastehøjde over vand18,46 m
Motor 45 Yanmar hk
Vandtank 330 l
Dieseltank 200 l
Antal kahytter 2 styk
CE kategori A
Pris sejlklar, bundmaling rigget
og leveret i Danmark 1,89 mio. kr.
Design: Philippe Briand Yacht Design
Forhandler www.Tempobaadsalg.dk, Ishøj
Værft www.Jeanneau.com, Frankrig
PLUS
Walk around cockpit
Sejler godt
Godt indrettet og god plad
Solseng i cockpittet
MINUS
Køl i jern ikke i bly
Forstagsrulle på dæk
Skødning af storsejl ikke helt effektiv
Når den brede og dybe badeplatform er ude, er der 40 centimeter ned til vandet, hvilket passer fint til badning. Foto: Bertel Kolthof
Skabe er placeret lavt i kahytten for at få vægten placeret så dybt som muligt. Bemærk hvor meget naturligt lys, der slipper ind i båden. Foto: Bertel Kolthof
Det mest innovative ved båden er dette ’walk around cockpit’, hvor man kan gå fra dæk og direkte ind i cockpittet, som det ses på store Wally-både. Foto: Bertel Kolthof
<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/5FXfRqoKV_g" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>