Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Ok-klassen levede livet i Sydfrankrig - 15 danskere var til EM

Den svenske America's Cup-sejler og OL-guldvinder Fredrik Lööf vandt i Bandol. Bo Petersen tog 4. plads. Bo Jensen fra Middelfart fortæller at OK-klassen nu trækker fra andre klasser.

Af Troels Lykke |

Den svenske prof-sejler Fredrik Löof tog OK-sejr i Bandol i Sydfrankrig, viser resultatlisten

Det skete i et OK-jolle EM, hvor 77 joller deltog, heraf 15 danske.

Bedste dansker blev den tidligere OK-EM vinder Bo Petersen fra Hellerup Sejlklub. Denne gang blev det til en 4. plads.

Formiddabel uge

43-årige Bo Jensen fra Middelfart Sejlklub, forklarer om EM til minbaad.dk:

- Det var en helt igennem formidabel uge med dejligt sommer vejr fra morgen til aften. Stor felt med 77 joller startende fra stranden, tyrkis blåt vand, delfiner og kapsejlads på højt niveau. Det kombineret med en rigtig hyggelig by, butikker, restauranter og måske familien med, kan det blive meget bedre?, lyder det fra Fynboen.

Lindhardtsen på 73 år deltog

Og det går godt for klassen, der tæller over 100 aktive OK-sejlere, hvor de fleste er over 40 år, herunder Jørgen Lindhardtsen på 73 år.

Til EM tog 'Gamle Lind' en 22. plads, efter han blev disket for tyvstart i første sejlads.

Bo Jensen, der sejler i Middelfart, hvor der er 23 aktive OK-sejlere, forklarer.

- Vores klasse tiltrækker sig en del opmærksomhed fra andre jolle klasser i øjeblikket. Vi ser dygtige Finnjolle og Europa-sejlere prøve sig af i OK-klassen og være super glade for det skifte. Samtidig har vi legender som kiwien Rod Davis (America's Cup-stjerne, red.), der søger ind i klassen, dels for det høje niveau på vandet, men ikke mindst for det gode sociale samvær sejlerne imellem.

Se herlige fotos fra EM i Sydfrankrig

Malte Pedersen fra KDY tog 34. plads. Foto: Robert Deaves

Jørgen Lindhardtsen på 73 år kæmper i god hængestil i Sydfrankrig, hvor han tog en 22. plads. Foto: Robert Deaves

Motor
content-loader
content-loader
content-loader