Gå til hoved-indhold
16 danske besætninger stillede til start i Frankrig, ud af i alt 110 besætninger. Foto: Fomsgaard og Fuglbjerg Sailing Team.Kapsejlads
16 danske besætninger stillede til start i Frankrig, ud af i alt 110 besætninger. Foto: Fomsgaard og Fuglbjerg Sailing Team.

Frederik og Mads landede lige uden for skamlen til Eurocup i Frankrig

29'er besætningen med Frederik Fomsgaard og Mads Fuglbjerg blev nummer fire til Eurocup stævne i Frankrig, á point med nummer tre. Dårlig start i sidste sejlads blev afgørende for Aarhus-drengene.

Af Maria Ravn Jürgensen |

29'er drengene, Frederik Fomsgaard og Mads Fuglbjerg fra Aarhus har sejlet sig ind i verdenseliten i 29'er, og har senest her i Påsken taget en 4. plads til et stort Eurocup stævne i Frankrig - á point med nummer 3.

Stabil serie

- Nu er sæsonens andet stævne færdigt, og vi gik ind til sidste dagen med kun 6 point til podiet, så vi vidste der var noget af kæmpe for. Vi gjorde vores bedste, og startede også godt ud med en 6'er og derefter en 10'er. I sidste sejlads gik det ikke helt som planlagt. Vi ender på 4. pladsen á point med 3. pladsen. Lidt ærgerligt, men vi sejlede vores bedste og er super tilfreds med resultatet, skriver drengene på deres facebook-side.

Seriøs træning og hygge

Før stævnet i Cavalaire, holdt den danske 29'er træningsgruppe træningslejr, hvor Pierre Baad, Finn Beton Jensen og Jacob Fuglbjerg var trænere. Der blev trænet seriøs, men også tid til hygge.

Næste store udfordring bliver Eurocup d. 5.-6. maj i Rungsted, som også er kvalifikation til ungdoms VM. Aarhus-drengene bruger den næste måned på at træne hjemme på Aarhus Bugten med træningsgruppen, for at blive klar til stævnet.

Resultater fra stævnet i Cavalaire kan findes her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader