Finnjolle definitiv fortid ved OL efter 2020 og 470-jolle bliver til mix-hold
Christian Lerche, direktør i Dansk Sejlunion, giver her sidste update efter generalforsamling søndag i Florida fra World Sailings årsmøde. Få oversigt over klasser fra 2024.
Bestyrelsens forslag blev vedtaget med stort flertal i World Sailing, skriver Christian Lerche blandt andet på sejlsport.dk.
Ny kølbåd til offshore bliver uden foils men med spiler
Finnjollen afløses af den nye mix-disciplin Mixed Two Person Keelboat Offshore. (der skal være mellem 6 og 10 meter lang, uden foils, med spiler og skal kunne klare vind op til 20 m/sek., red.)
Elvstrøm vandt også OL-guldet både i 1956 og 1960, så først ved Finn-klassens fjerde OL-optræden (Tokyo 1964) kunne andre komme til - bl.a. danske Henning Wind, der vandt bronze.
Næste og seneste danske OL-medalje i klassen hentede Jonas Høgh-Christensen med sølv i 2012.
Danmark har i dag ikke 470-aktiviteter på landsholdsniveau. Seneste danske 470'er ved OL var i 2012.
Discipliner vedtaget ved årsmøde i Florida omkring OL 2024 i Paris
Mens Windsurfer
Womens Windsurfer
New Event, Mixed Two-Person Dinghy (470-jolle)
New Event, Mixed Offshore - kølbåd med spiler og uden foils
New Event, Mixed Kiteboard
Mens One Person Dinghy Laser* (kan erstattes af ny jolletype)
Womens One Person Dinghy Laser Radial* (kan erstattes af ny jolletype)
Womens Skiff 49erFX
Mens Skiff 49er
World Sailing-præsident Kim Andersen fra KDY opfordrede afslutningsvis medlemmerne til at undgå “fake news” om vores sport og om World Sailing. De mange rygter og påstande skader sportens omdømme og ødelægger muligheden for at finde sponsorer, fortalte Drage-sejleren Kim Andersen. Foto: Dansk Sejlunion