Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Med en fart på 6 knob vil brændstofforbruget falde, og rækkeviden stiger til 90 sømil. PR-foto.

Coast 250 - sejlbåd med topfart på 15 knob for motor

Ny båd fra britiske Swallow Yachts, Coast 250, når en topfart på 15 knob med 70 hestes motor. Motoren er udenbords men placeret under cockpittet.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Coast 250 er den første i et nyt sortiment af sejlbåde fra Swallow Yachts, der kombinerer sejlads med en kraftfuld motor.

Sejlbåden kan sejle op til 15 knob ved hjælp af motor, og er derfor en fordel i forhold til tidevandsplanlægning eller simpelthen bare at komme hurtigere i havn.

Udenbordsmotor i båden

Båden er 7.57 meter lang og 2.55 meter bred, og har et sejlareal på 28.6 kvadratmeter. Med kølen oppe stikker den 0.4 meter, og med kølen nede 1.85 meter. 

Den størst mulige motor i Coast 250'eren er en 70 hestekræfters motor, på 120 kg. Ved topfart på 15 knob, vil motoren bruge 20 liter brændsel i timen.

Under gulvet i cockpittet er mulighed for opbevaring af 3x 25 liter brændseltanke, som gør at båden kan sejle 56 sømil med topfart på 15 knob.

Motoren er en udenbordsmotor flyttet ind i båden af flere grunde. Vægten er lettere at flytte og reducerer pitching. Swallow Yachts oplyser, at motoren har mere power af dens størrelse set i forhold til en dieselmotor.

Swallow Yachts tilbyder også en 9.9 hestekræfters motor til Coast-serien.

Indretningen i Coast 250. PR-foto.

Motoren gemmes væk under cockpittet, hvilket også er smart i forhold til tyveri.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader