Gå til hoved-indhold
Det 12-årige surftalent Tobias Bjørnå viste sine evner på Pozo Izquierdo på Gran Canaria. Foto: PWA/CarterKapsejlads
Det 12-årige surftalent Tobias Bjørnå viste sine evner på Pozo Izquierdo på Gran Canaria. Foto: PWA/Carter

12-årig dansker vinder hårdt surfstævne og fører VM

Tobias Bjørnå fra Klitmøller er suveræn i juniorernes VM-serie. Med to sejre af to mulige er VM-titlen næsten i hus.

Af Sara Sulkjær |

Gran Canaria er ikke blot målet for utallige danskeres badeferier. Øen leverer også ekstrem stærk vind og gode bølger til wave-windsurfing. 

En disciplin, som 12-årige Tobias Bjørnå mestrer bedre end de fleste. Det stod klart, da han snuppede sin anden sejr af to mulige i årets VM-serie for juniorsejlere. 

To af tre sejre 

Efter en flot sejr ved årets første VM-stævne i januar var forventningerne da også i top til den unge Klitmøller-dreng:  

- Håbet inden stævnet var en top-3 placering, hvilket ville sikre en forsat VM-føring. Men den lokale dominans er stor, og området har leveret mange verdensmestre, skriver surferens far, Mads Bjørnå, i en mail til minbaad.dk. 

Særligt lokale Carlos Kiefer Quintana samt tyske Pepe Krause var spået en stor rolle ved stævnet. 

De kunne dog ikke tage guldet fra danskeren, der med to sejre i tre sejladser kunne stille sig øverst på podiet. 

VM-sejr er næsten sikker

Dermed underbygger Bjørnå sin føring i den samlede VM-stilling inden det næste og sidste juniorstævne, der starter søndag på Tenerife.

- Håbet er selvfølgelig en sejr, men mindre kan også gøre det og stort set lige meget resultatet, så bliver Tobias U13 junior verdensmester, idet at han har vundet de to første stævner, forklarer surferens far. 

Tobias Bjørnå sluttede for anden gang i sæsonen på øverste podieplads. Foto: PWA/Carter

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/_FCZ38eWIbY" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>
Motor
content-loader
content-loader
content-loader