Gå til hoved-indhold
De fleste af havnenes fastliggere bor i motorbåd, der ofte er mere rummelige end sejlbådene. Foto: Sara SulkjærHavne
De fleste af havnenes fastliggere bor i motorbåd, der ofte er mere rummelige end sejlbådene. Foto: Sara Sulkjær

Ekspert rådgiver: Inden du flytter i motorbåd

En motorbåd til én million er sjældent nok i sig selv, hvis du vil bo fast i havnen. Ofte må arbejdshandskerne findes frem. Gert Sørensen fra Tempo Bådsalg guider.

Af Sara Sulkjær |

Smukke morgener med solopgange på første parket og en frisk duft af hav, der langsomt indåndes, når nat bliver til dag. Det er drømme, som de sidste år har fået flere til at sælge villaen for i stedet at leve på havnen på fuld tid: 

- Det virker som om, at flere og flere har drømmen om at bo på en båd. Det kan skyldes Beha familiens tv-programmer, lyder forklaringen fra Gert Sørensen, Tempo Bådsalg, der dog også påpeger boligsituationen i storbyerne som en mulig faktor. 

Hold kulden ude 

For er man villig til at leve et mere primitivt liv på færre kvadratmeter - og har man vel at mærke sikret sig en havneplads - kan man bo forholdsvis billigt i en lystbåd på vandet. 

Særligt, hvis man kan tilføje titlen som handyman til CV’et. Vælger man at rykke madrasser, gryder og tøj ombord på en lystbåd, skal man nemlig først kaste et blik på den mulige kondensdannelse, isoleringen og varmeanlægget, der er en forudsætning for et godt indeklima året rundt. 

Også termoruder er et krav, hvis kulden skal holdes ude i de kolde vintermåneder, understreger Gert Sørensen: 

- Det er de færreste lystbåde, der er bygget med termoruder. Mange gange må en køber derfor ud og eftermontere dem, forklarer han.  

Flere kvadratmeter i motorbåd

Her er det en klar fordel at kunne klare de praktiske opgaver selv. Skal man indhente hjælp udefra, bliver det nemlig ofte en dyr fornøjelse at skifte ruder, efterisolere og hvad der ellers skal gøres for at holde termometeret oppe ombord. Også selvom man for helt ned til en halv million kan erhverve selve båden:  

- Man får ikke ret meget bobåd for under en halv million, de fleste havner i stedet i omegnen af én million kroner, forklarer Sørensen og påpeger, at det ofte er en god idé at købe så ny en båd som muligt.

Er man på jagt efter flest mulige kvadratmeter og mest muligt lysindfald er det desuden yderst relevant at rette blikket mod motorbådsmarkedet: 

- Til fast beboelse får man flest kvadratmeter for pengene i en motorbåd, da man ofte får flere dæk, understreger Gert Sørensen. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader