Bådens navn: Ny roman af Kim Fupz Aakesen, der har sejlet
Fængselspræsten Susse keder sig i ægteskabet, efter børnene er flyttet hjemmefra, og en dag vælger hun ikke at redde sin mand Mogens, da han falder over bord fra sejlbåd. I stedet mærker hun friheden.
Susse er fængselspræst og nærmer sig de 60. Hun er gift med Mogens, der drømmer om sejlads og otium, så på trods af hendes modvilje bliver de ejere af en sejlbåd på 38 fod. Og sætter derefter kurs mod ikke blot én, men flere katastrofer.
Har været medejer af båd
Kim Fupz Aakeson, 59, er ikke selv en passioneret sejler - tværtimod. Men han har sejlet før.
- Jeg har ejet en båd sammen med en kammerat, da jeg var ung. Det var Troels Kløvedals skyld. Hans bog Kærligheden, kildevandet... og det blå ocean. Det viste sig hurtigt, at jeg hadede alt omkring både, arbejdet, vejret, klaustrofobien, de fugtige hynder. Båden fandt en ny ejer i Grækenland, forklarer den kendte forfatter, der har skrevet over 70 bøger til børn og voksne.
Når vi mister vores tilregnelighed
Om bogen fortæller han:
- Jeg tænkte på de øjeblikke, hvor vi mister vores tilregnelighed. Vi er dygtige til at styre os og holde civilisationen kørende, men de fleste af os kender alligevel momenter, hvor det klikker - måske udløst af fuldskab, raseri, voldsom forelskelse, stress eller liderlighed. Eller som i min roman af en brusende, brusende følelse af frihed. Af at verden pludselig åbner sig (med en båd, red.).
Man skrifter ikke navn på både
Gyldendal skriver om bogen:
Susanne og Mogens er gift. Hun er fængselspræst, han er noget i Arbejdsskadestyrelsen, de bor i rækkehus og har altid været sammen.
Nu er han begyndt at se frem mod pensionen og vil købe en båd. Hun bryder sig hverken om både eller om havet, han presser på, og hun ender med at give sig, men insisterer på, at båden skal have nyt navn.
Hør et uddrag af båden via podcast på JP.dks side
Minbaad.dk har fået bogen til anmeldelse, der følger senere. Bogen kan fx købes her på Saxo for 189,95 kr.