Gå til hoved-indhold
Så lav er masten på Vestas 11th Hour Racing nu her ved Falklandsøerne. Foto: Jeremie Lecaudey / Volvo Ocean RaceKapsejlads
Så lav er masten på Vestas 11th Hour Racing nu her ved Falklandsøerne. Foto: Jeremie Lecaudey / Volvo Ocean Race
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Vestas-båd sætter lav nødrig mod Brasilien fra Falklandsøerne

En ultra kort mast skal få VO 65eren til start i Volvo Ocean Race. Det bliver en kamp mod tiden, da start i Itajai i Brasilen går 22. april. For nødrig tager turen 10-12 dage. Se fotos.

Af Troels Lykke |

Vestas 11th Hour Racing er presset i Volvo Ocean Race, efter de knækkede masten for lidt over en uge siden, da det blæste 14-15 m/sek.

Man kom ind til Falklandsøerne for motor, efter den næsten 30 meter rig blev skåret af båden, da den slog ind mod siden af den blå kulfiberbåd.

Siden forsøgte man at sejle mod Brasilien for motor, men det gik ikke, efter tekniske fejl. Nu prøver holdet igen for nødrig.

Ankommer to til fire dage før start

Vestas fortæller på facebook:

- Efter næsten otte dage på Falklandsøerne tager den blå båd mod nord. Riggen er måske lidt kortere, men holdets mod er stærkere end nogensinde. Vi regner med, at turen tager 10-12 dage, alle anstrengelser går på at være klar til start i Itajai, lyder det.

Holdet vil altså ankomme mellem fire og to dage før start i Itajai, da starten går 22. april.

Holdetog afsted her til aften dansk tid. Fotos: Jeremie Lecaudey / Volvo Ocean Race

Båden er ikke ligefrem overrigget nu. Man vil også bruge motoren.

Følg med på www.volvooceanrace.com

Stolte sejlere viser ny rig frem.

Der er blevet kæmpet på det dansk/amerikanske hold på Falklandsøerne.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader