Gå til hoved-indhold
Hvis alt går vel er den førerløse havnebus klar til sin jomfrutur med 12 passagerer allerede i 2020. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Hvis alt går vel er den førerløse havnebus klar til sin jomfrutur med 12 passagerer allerede i 2020. Foto: Troels Lykke

Limfjorden skal være testområde for en førerløs havnebus

Søfartsstyrelsen har nu godkendt projektet, der hvis alt går efter planen kan fragte passagerer fra Stigsborg havnefront og til Musikkens hus i 2020 i Aalborg.

 

Af Troels Lykke |

- Ruten mellem Stigsborg Havnefront i Nørresundby og Musikkens Hus i Aalborg er en fysisk sammenkobling af byen, men også et vigtigt element i den regionale udviklingsstrategi. Vi vil være en Smart City, der ligger i den internationale top inden for nytænkende og bæredygtig byudvikling. Havnebussen er endnu et skridt i den rigtige retning, siger borgmester i Aalborg Kommune og bestyrelsesformand i Aalborg Havn A/S, Thomas Kastrup Larsen til TV 2 Nord

Testfase til sommer

I den kommende testfase sejler færgen med to besætningsmedlemmer om bord. De skal gennemteste teknologien, så der er garanti for, at passagererne kommer tørskoede over fjorden, når færgen i fremtiden skal sejle autonomt.

- Der bliver arbejdet målrettet på at kunne sætte forsøgsfærgen med bemanding i fjorden allerede i løbet af sommeren. Og hvis alt går vel, håber vi på at have den førerløse havnebus klar til sin jomfrutur med 12 passagerer allerede i 2020, siger Thomas Kastrup-Larsen.

2018: Forsøg med mindre, bemandet færge 

2019: Forsøg med mindre, førerløs færge

2020: Mindre, førerløs færge sættes i drift

2022: Større, førerløs færge sættes i drift  

Kilde TV 2 Nord - læs også mere på Aalborg Havn om sagen
Motor
content-loader
content-loader
content-loader