Livet på fjerde klasse - så få penge har mange danske OL-sejlere

En dansk kontanthjælpsmodtager modtager 11.282 kr. om mdr. , en dansk student 6.090 kr. pr. måned før skat i 2018. Og hvad giver Danmark, så en gennemsnitlig dansk atlet.

Sådan skriver økonom Pernille Bech fra Egå Sejlklub. Hun gift med Jonas Döpping, der er far til Patrick Döpping, der er hårdt ramt med dårlig økonomi i hans satsning i Laser-klassen.

Konkret har 45 % af atleterne mindre end 2000 kr. at leve for om måneden, når de faste udgifter er betalt og 71 % af atleterne har mindre end bankernes anbefaling af et rådighedsbeløbet, når de faste udgifter er betalt.

Danske Patrick Döpping med 5 medaljer i U EM/VM har i frustration skrevet et oplæg på facebook. (der blev bragt på minbaad.dk)

Ikke en kritik af Dansk Sejlunion

Ikke som kritik af sit forbund, Dansk Sejlunion, men i fortvivlelse over den danske stats indirekte støtte til ham – på mindre end halvdelen af en SU om mdr. Og det er inden skat og inden faste udgifter.

Hvor skal han så finde pengene til sit budget på 250.000 kr. Det lyder af meget men er faktisk 1 /4  af budgettet for tilsvarende udenlandske sejlere.

Sejlads er grejtung og transporttungt, sådan er det bare. Det koster 15.000 kr. for en dansk lasersejler bare at betalte deltagergebyr og jollefee i det dansk afholdte WM2018 i Aarhus.

Hvordan betaler atleterne for Danmarks medaljer, nu Danmark ikke vil betale. Ikke vil givet TeamDanmark og forbundene ordentlige forhold.

For pengene til en olympisk karriere skal jo komme et sted fra.

Jo, Danmark forventer at atleterne gældsætter sig. Atleternes trængte økonomi betyder, at 26 % af atleterne er nødsaget til at tage lån for at forfølge de sportslige mål. Er det rimeligt.

Er det sådan vi synes, at forholdene skal være for danske atleter, der repræsenterer Danmark i udlandet.

Dertil finansierer atleterne familien ofte den sportslige karriere. Hovedparten (50 %) får mellem 10.000 – 25.000 kr. årligt, men det er ikke unormalt (34 %) at atleternes familier årligt ”investerer” mellem 25.000 kr. og 100.000 kr. i atleternes karriere. Hurra for ligestilling og lige muligheder.

Så husker Danmark så hvem, der har betalt for medaljen, når en dansk atlet står på skamlen. Takker statsministeren medaljetageren, atleten-ildsjælen, der brænder for sit land og sin drøm.

Betale stor gæld tilbage

Og som nu kan se frem til at skulle tilbagebetale en oparbejdet gæld brugt på grej til idrætten.

Sender Danmark en tak til den danske familie, der i årevis har spist havregryn for at finansiere OL kampagnen. Nej hvad gør Danmark – diskutere om medaljens guldværdi skal beskattes. Det er så dansk, at det gør ondt.

Det betyder også, at 95 % af atleterne vurderer, at deres internationale konkurrenter har bedre eller markant bedre økonomiske vilkår, end de selv har.

At atleternes dårlige privatøkonomi begrænser den sportslige udvikling og betyder, at talenter falder fra og medaljekandidater stopper for tidligt.

71 % af atleterne bekymrer sig om deres fremtidige jobmæssige muligheder – kan vi virkelig være det bekendt?

Pernille Bech