Gå til hoved-indhold
Det nødstedte skib var opkaldt efter den danske by Nyborg. Arkivfoto: ForsvaretKort Nyt
Det nødstedte skib var opkaldt efter den danske by Nyborg. Arkivfoto: Forsvaret

Fiskeskib ramt af styrtsø ved Færøerne

Skipperen stod i vand til knæene, da vinduer på hans skib blev knust af en styrtsø. Én måtte evakueres med helikopter.

Af Sara Sulkjær |

Et skræmmende syn mødte fredag eftermiddag styrmanden på det færøske fiskeskib Nýborg. I et kort øjeblik spottede fiskeren den styrtbølge, der havde kurs mod skibet. 

Men det var for sent. Styrmanden nåede ikke at flytte sig fra vinduerne, og blev derfor overdænget med glas, mens hans ene arm blev brækket af vandmasserne. Sammen med andre skader betød det, at han med en helikopter måtte flyves til hospitalet. 

Ødelagt elektronik 

De store vandmasser fortsatte deres vej under dæk, hvorfor blandt andet hele elektronikken og hovedmotorerne gik ud. Også på broen stod vandet højt. Her havde skipperen ombord, Martin Midjord, på et tidspunkt vand til knæene. 

Trods vandmasserne lykkedes det dog besætningen at få gang i motorerne, hvorefter de skarpt fulgt af fiskebåde og senere inspektionsskibe nåede i havn på Færøerne. 

Kilde: fiskerforum.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader